Artikel top billede

(Foto: iStockphoto/Lisa Klumpp)

Skoler dropper undervisning med Microsoft-system

Handelsskoler er ved at have fået nok af gamle Axapta, og har fundet et andet økonomistyringssystem at undervise i.

På HGV-uddannelsen på Niels Brock er eleverne færdige med at blive undervist i økonomistyringens mysterier på Axapta-platformen.

"Nu har jeg været her i over to år, men vi har stort set ikke kunnet gennemføre et forløb med Axapta uden store og lange nedbrud på systemet. Vores lærere har haft svært ved at undervise i det, fordi Axapta er relativ kompliceret. Det gad vi ikke længere," siger underviser på Niels Brock, Peter Manniche Riber.

Han har på eget initiativ taget et andet økonomistyringssystem i brug

"Det har vi relativt frie hænder til at gøre, og det kan i virkeligheden være et hvilket som helst økonomisystem, der undervises i," siger han. 
 
Problemer
Peter Manniche Riber, hans kolleger og elever har i mange år arbejdet med Axapta. Det er det, man gør på handelsskolerne, og det er system, der indtil nu anvendes i lærebøger på handelsskolerne rundt om i landet.

"Men i dag er der stort set ikke et sted på Niels Brock, hvor Axapta fungerer uden store komplikationer. Vi har valgt at implementere E-conomic i første omgang til 400 voksne elever," siger Peter Manniche Riber.

Han får løbende forespørgsler fra andre undervisere fra hele landet om erfaringerne med systemet.

"Branchen er parat til et skift. De vil have noget, der virker og er enkelt at bruge," siger han.

Axapta ud af bøgerne

Som en del af forfatterteamet hos forlaget Trojka, udgiver han snart en lærebog i Erhvervsøkonomi. Her er Axapta skiftet ud med E-conomic.

Han stødte på systemet, da han havde sin egen virksomhed. E-conomic er et internetbaseret økonomistyringssystem, som mange små og mellemstore virksomheder bruger, forklarer han.

Økonomisk ser han fordel i at skifte platform, ikke mindst fordi leverandøren har leveret en testversion uden beregning.

"Men kommer der så mange brugere på, at de skal stille nye servere op, kommer der en symbolsk betaling per bruger for at få dækket den omkostning. Det bliver dog en noget billigere løsning, end den, man har været vant til med Axapta," siger Peter Manniche Riber.

Systemet er en simpel platform, der ligner en almindelig hjemmeside. Til forskel fra Axapta, der krævede minimum tre dages introduktion, kommer eleverne nu i gang i løbet af to-tre timer, fortæller Peter Manniche Riber.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere