Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Vrede kommuner: KMD holder sine priser skjult for os

Rasende kommuner har fået nok. KMD skal stoppe med at holde sine priser skjult, lyder kravet.

Læs brevet fra KL-boss: Vi forlanger gennemskuelige priser.

Nu har kommunerne fået nok.

Sådan lyder budskabet fra KL-formand Jan Trøjborg (S) til it-leverandøren KMD, der ikke vil udlevere de prisdata, som kommunerne skal bruge til at overvåge udviklingen på monopol-området. 

Oplysninger er ifølge KL særligt afgørende i forbindelse med oprettelsen af Udbetaling Danmark, der fra i år skal stå for udbetaling af 180 milliarder kroner og dertil skal bruge op imod 14 af KMD´s monopol-systemer.

"Det bekymrer os, at KMD ikke vil udlevere priserne for ydelser, der er knyttet til Udbetaling Danmark," siger Jan Trøjborg til Computerworld.

Netop disse oplysninger er "afgørende for vores vurdering af hele det regnestykke, der ligger bag opgaveflytningen fra kommunerne til Udbetaling Danmark".

"Derfor skal vi have de tal på bordet nu," lyder kravet fra Jan Trøjborg.

KMD afviser

Ifølge et brev, som Jan Trøjborg har sendt ud til samtlige kommunaldirektører, fremgår det, at KMD har afvist at udlevere oplysningerne med henvisning til, at det vil være på kant med konkurrenceloven.

Læs mere om det her.

Men den argumentation giver KL-formanden åbenlyst ikke meget for.

"Det er også helt uacceptabelt, at KMD taler om kartel-dannelse, hvis Kombit og KMD udveksler prisoplysninger, for KMD kan jo - helt på linje med alle andre leverandører - byde ind på alle Kombit's udbud," understreger Jan Trøjborg.

Kombit sælger således ikke it-løsninger, men fungerer som en indkøbscentral, der hjælper kommunerne med at varetage udbud, så de får de billigste priser på it-systemer, forklarer formanden.

KMD skaber mistanke om misbrug

"KMD's undskyldning for ikke at udlevere priserne på ydelser vedrørende Udbetaling Danmark skaber mistanke om, at KMD kan misbruge sin monopolstilling på det offentlige marked."

"Den mistanke bør KMD straks mane i jorden ved at udlevere priserne, for hverken staten eller kommunerne kan naturligvis leve med, at KMD øger priserne på monopolområderne for at styrke sin position på de konkurrenceudsatte områder," fortsætter Jan Trøjborg.

KL-formanden understeger, at KMD i kraft af sin særstilling har "et helt særligt ansvar for at bidrage til gennemsigtighed."

Fuldmagter indsamlet

Udbetaling Danmark, der altså skal gå i luften i løbet af i år og fremover skal udbetale offentlige ydelser for op imod 180 milliarder kroner til danskerne, håndteres af ATP.

De 14 it-monopol-systemer fra KMD, der altså skal bruges af Udbetaling Danmark, løber tilsammen op i en værdi af en lille milliard kroner.

Kombit har været på banen netop op til oprettelsen af Udbetaling Danmark og bedt om fuldmagt fra kommunerne til at indhente de ønskede oplysninger.

Du kan læse mere om her, hvor det også beskrives hvilke oplysninger man ønsker indsigt i.
 
I sin tid tvang en folketingslov kommunerne til at sælge KMD, der altså tidligere var ejet af kommunerne selv via KL.
 
Salget fandt sted i slutningen af 2008, hvor de nyere ejere blev en kapitalfond og ATP.

Læs reaktionen fra KMD på KL-kritikken senere her på Computerworld.dk.

Læs brevet fra KL-boss: Vi forlanger gennemskuelige priser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere