Læs også:
Disse fem it-trends vil forandre dit liv i de næste år
Rederiet Færgen, der blandt andet driver færgeruterne til Bornholm, dropper nu fingeraftryk som biometrisk identifikation af passagerer med rabatkort til rejserne til og fra øen efter næsten 10 år med teknologien.
Det fortæller Ole Lunddahl, der er it-chef hos Rederiet Færgen.
"Vi kan jo se, at biometrien dels bekymrer nogle kunder, og dels besværliggør det lidt for os," siger han.
Kontroversiel teknologi
Selskabet, der dengang hed Bornholmstrafikken, var de første, der indførte den omdiskuterede teknologi som adgangskontrol i større målestok i Danmark. Et tiltag der ikke gik stille af i pressen, fortæller it-chefen.
"Der var en kæmpe ballade, både med Datatilsynet og i pressen, fordi folk troede, at vi havde et centralt fingeraftryksregister. Men Datatilsynet var sådan set fine nok, da vi beskrev, hvad vi gjorde," siger han.
Datatilsynet godkendte da også, efter at have inspiceret systemet, at færgeselskabet kunne benytte teknologien uden at bryde persondataloven.
Løsningen består ikke af hele fingeraftryk, men af såkaldt templates bestående af 18 målepunkter fra kundernes fingeraftryk. De lagres decentralt på den respektive kundes kort. Og matcher data på kortet med et aflæst fingeraftryk, er der fri adgang til færgen.
Alligevel var løsningen både dengang og senere heftigt debatteret.
Ikke flere reservedele
Samtidig kan leverandøren ifølge it-chefen heller ikke tilbyde en opgraderet udgave af biometrisystemet eller overføre de lagrede templates af kundernes fingeraftryk, som befinder sig på de enkelte rabatkort.
"De fingeraftryk, som ligger på kundernes kort, kan vi ikke få overført til et nyt kort, og det kan ikke læses af de nye læsere. Så kundens aftryk går så at sige i graven med kortet," siger han.
Derfor stod rederiet overfor både at skulle indkøbe nye fingeraftrykslæsere og kalde alle kunder ind igen for at aflevere deres fingeraftryk på ny. En opgave der med 7.000 til 8.000 kunder på biometri ville koste en del tid, vurderer Ole Lunddahl.
"Det, synes jeg egentlig, er meget bøvl i forhold til, at det ikke rigtigt giver nogen yderligere tryghed for, at der ikke er andre der rejser på deres kort og kredit," siger Ole Lunddahl.
Læs også:
Disse fem it-trends vil forandre dit liv i de næste år
Det skal erstatte fingeraftryk
Læs også:
Disse fem it-trends vil forandre dit liv i de næste år
Baggrunden for valget om at droppe biometrien var derfor et kig på, hvad biometrien egentlig giver virksomheden af fordele i dag, fortæller Ole Lunddahl.
Alle kunder skal i dag bestille en billet forud via nettet eller telefon. Og derfor bliver kunderne i praksis allerede her identificeret ved hjælp af login på hjemmesiden eller et simpelt kontrolspørgsmål i telefonen eller ved personligt fremmøde.
Han forklarer, at biometrien i sin tid skulle løse både kundens og færgeselskabets bekymring for misbrug.
Men modsat tidligere har firmaet i dag lov til at udstede bøder og konfiskere rabatkortet, hvis der bliver snydt med kortet. Derfor har risikoen for en bøde i praksis afløst behovet for en sikrere identifikation af passagereren, fortæller it-chefen.
"En gang imellem er der stikprøvekontrol. Og snyder du, så tager vi dit kort og udsteder en bøde. Så mon ikke det er ret få, der vil snyde," spørger han.
Derfor mener han ikke at biometrien tilfører færgeselskabet nogen ekstra gevinst i dag.
"Biometri er blevet kommercielt uinteressant for os," siger han.
Teknisk fascination
Ole Lunddahls egen historik i rederiet går kun tre år tilbage i tiden. Men han mener, at der var flere årsager til at virksomheden oprindeligt valgte at indføre biometri som ekstra sikkerhed på de såkaldte bornholmerkort.
"Det har været en teknik-fascination. En anden årsag var, at firmaet ikke havde ret til at udstede kontrolafgifter. Og så tror jeg, at kunderne dengang havde en bekymring for det at gå rundt med et kort, som var forbundet til deres betalingskort, og som vores automater kunne trække penge fra, uden at de var med," siger han.
"Og den bekymring, at noget er koblet til kreditkort, har folk nok i noget mindre grad i dag," siger Ole Lunddahl.
Han fortæller, at han ikke er sikker på, at han ville indføre fingeraftryk som identifikation i dag, selvom han kunne.
"Det er noget, der bekymrer en del af kunderne, det er noget bøvl for os, og så giver det i dag meget lidt ekstra," siger han.
Har ikke konstateret snyd
Selvom Ole Lundahl altså kalder biometri kommercielt uinteressant for Færgen, fortæller han, at teknologien som sådan faktisk har virket fint rent sikkerhedsmæssigt. Fingeraftrykkene kan ikke snydes, siger han.
"Vi kan tørt konstatere, at vi ikke har oplevet snyd. For så ville vi ret hurtigt have hørt om det fra de kunder, hvis kort blev brugt uretmæssigt," siger han.
Han fortæller, at han ikke kender den oprindelige pris på det nu nedslidte anlæg til aflæsning af fingeraftryk, som for længst er afskrevet.
"Men det kan ikke have været helt billigt, " siger han.
Han forklarer, at der i hver eneste automat sidder en læser og en lille computer, der returnerer kundenummeret ud på rederiets netværk, efter at have verificeret biometrien.
Desuden er der flere pc'er til at danne templates og placere dem på kundernes kort.
Han fortæller, at arbejdet med at skrotte det 10 år gamle system starter inden længe. Dermed må brugere af rabatordningen indstille sig på en ny teknisk løsning.
"Vi har 11.000 kunder med sådan et Bornholmerkort. Men hvis du nu er pottemager eller har været murer, så er det ikke sikkert, du har et fingeraftryk. Derfor er der kun omkring 9.000 af dem, der har brugt deres fingeraftryk," siger Ole Lunddahl.
Læs også:
