Microsoft-plan: Du skal have nyt ERP-system hvert år

Microsoft Convergence: Microsoft vil fremover udsende spritnye versioner af Dynamics hvert eneste år. Se Microsofts begrundelse for at accellerere udviklingsarbejdet så voldsomt.

Artikel top billede

Læs også:

Microsoft tager konsekvensen af nye it-trends

Houston, Texas: Ud med de få, store opdateringer. Ind med de mange små.

Sådan lyder det fra Microsoft på den store Convergence-konference, der i disse dage løber af stablen i Houston, Texas, hvor op mod 10.000 Microsoft-folk er samlet for at handle, udvikle og lære om Dynamics-systemerne.

Tidligere har Microsoft arbejdet efter en model, hvor selskabet har lanceret en ny version af de udbredte Dynamics ERP-systemer hvert tredje år.

Sådan bliver det ikke i fremtiden. Fremover vil selskabet nemlig udsende en ny version af Dynamics ERP-systemerne én gang årligt, som imidlertid bliver en del mindre end de hidtidige store opgraderinger.

Det skal være med til at gøre brugerne mere konkurrencedygtige, mere fremme på beatet og bedre i stand til hele tiden at have det seneste nye ombord.

"Vi er i en tilstand, hvor vi shipper og opdaterer hele tiden. Det er en agil tilstand, hvor vi hele tiden løber meget stærkt," lyder det fra russeren Kirill Tatarinov, der er øverste chef for Dynamics-forretningen.

Nemmere for brugerne

Ideen er, at de hyppigere udsendelser af nye versioner skal gøre det nemmere for brugerne hele tiden at indrette sig optimalt uden at skulle pumpe massevis af ressourcer i arbejdet med en ny gigant-opdatering hvert tredje år.

Det sker i erkendelsen af, at det hidtil har været voldsomt ressourcetungt for brugerne dels at skulle sætte sig ind i og dels implementere de tre-årige lanceringer, der - som en deltager på konferencen udtrykker det - har svaret til, at en stor Microsoft-lastbil er buldret ind på gårdspladsen og læsset en stor lastbil-fuld teknologi ude midt i det hele og så kørt igen.

"De hyppigere opgraderinger vil gøre det langt mere smooth for brugerne, for hver enkelt opgradering vil blive mindre end tidligere, hvor vi jo nærmest har highjacked det hele hvert tredje år. På denne måde bliver det mere end glidende proces," siger Daniel Brown, udviklingschef for Microsofts Dynamics NAV.

Vil få konsekvenser for brugerne

De mange nye lanceringer vil få konsekvenser for rigtigt mange af Microsofts partnere og kunder, der hidtil har været vant til at skulle tage stilling til de store opgraderinger hvert tredje år.
Hos en af de helt store Microsoft-konsulenthuse i Danmark, Logica, er account director Kim Wolters ganske glad for at kunne slippe for de store og ressourcetunge tre-årige vognlæs teknologier.

"Det kræver helt vildt meget at sætte sig ind i disse læs for både os og vores kunder," siger han.

Han peger på, at de hyppigere, men mindre, opgraderinger vil være langt nemmere at forholde sig til for alle, ligesom man ikke længere behøver frygte, at man kommer tre år eller seks år eller ni år bagud. Fremover vil det højst blive et år ad gangen.

Bare man kunne beholde det samme

Ikke alt er dog rosenrødt, lyder det fra Kim Wolters. For det kræver tid og ressourcer og penge at sætte sig ind i enhver ny version, der kommer på gaden.

"Dybest set kunne vi vist alle godt tænke os, at vi kunne beholde det samme system i 25 år uden at pille ved det. Jeg kender ingen, der ikke af og til er træt af pacen af forandringer, som vi bliver mødt med" siger han.

Kim Wolters peger på, at alle imidlertid pacer hinanden fremad i jagten på de bedste systemer, der kan give konkurrencefordele i forhold til rivalerne.

Derfor er alle hele tiden på jagt efter nye og bedre systemer - godt hjulpet på vej af den hidsige teknologiske udvikling og leverandørerne, der pumper nye smarte teknologier ud i stor huj og hast.

"Men jeg tror da, at alle egentlig godt kunne tænke sig, at vi alle blev enige om at sænke farten lidt. Men det kommer nok ikke til at ske," griner Kim Wolters.

Læs også:

Microsoft tager konsekvensen af nye it-trends

Annonceindlæg fra DE-CIX

Hæver barren for det moderne netværk, mens den digitale transformation accelererer

Uanset deres størrelse, formål eller branche udvikler virksomheder over hele verden sig mod en mere digital arbejdsform.

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

Søren Jermiin Olesen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S