Apple-topchef den højst betalte direktør i verden

Siden Tim Cook overtog rorpinden hos Apple, er han blevet forgyldt med milliarder af kroner. Sidste år var han i særklasse den bedst betalte direktør.

Artikel top billede

Apples topboss Tim Cook kan smile hele vejen til banken.

Læs også:
Tim Cook er mere populær end Steve Jobs hos Apple

Apples Tim Cook: Her vil vi bruge 255 milliarder

Det går godt hos Apple.

Så godt, at selskabets direktør Tim Cook kan kalde sig den bedst betalte direktør i USA - og sandsynligvis på Jorden - med en årsløn på godt 2,1 milliarder kroner.

Det svarer til en timeløn på knap 240.000 kroner - døgnet rundt, hver eneste af årets 365 dage.

Det skriver New York Times.

Ekstra aktie-gevinst

Den amerikanske avis har med data fra executive-lønningsfirmaet Equilar, opgjort Tim Cooks 2011-årsindtægt med fem millioner kroner i løn, en bonus på fem millioner kroner, frynsegoder for 93.000 kroner samt en éngangsudbetaling af aktier for ikke mindre end 2,1 milliarder kroner.

Siden den vilde engangsudbetaling af de over to milliarder kroner til Tim Cook har Apples aktiekurs taget en sand himmelflugt, så aktieudbetalingen for nyligt ville være godt 3,5 milliarder kroner værd - svarende til en timeløn året rundt på 400.000 kroner.

Oracle-boss med i førerfelt

Med de svimlende beløb i Apple-bossens lønningspose er der langt ned til nummer to på direktørernes lønstige.

På en fjern andenplads kommer endnu en it-direktør, Oracles Larry Ellison, der i 2011 tjente cirka 450 millioner kroner, hvoraf den største andel blev hevet hjem i aktieoptioner.

Tredjepladsen over de bedst betalte direktører tilfalder Ronald B. Johnson fra beklædningsfirmaet J.C. Penney, som kunne skovle lige omkring 300 millioner kroner ind på bankkontoen.

Mere end hver fjerde af de 50 bedst betalte direktører hos amerikanske aktieselskaber, der figurerer på New York Times' liste, kommer fra it- og teleselskaber som IBM, Cisco, AMD og AT&T.

Læs også:
Tim Cook er mere populær end Steve Jobs hos Apple

Apples Tim Cook: Her vil vi bruge 255 milliarder

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S