Artikel top billede

Check Point på forhandleroffensiv vest for Storebælt

Sikkerhedsproducenten Check Point vil fordoble sin omsætning på SMB-markedet. Hvervning af forhandlere vest for Storebælt skal drive væksten.

Sammen med distributørerne Computerlinks og SEC Datacom har sikkerhedsproducenten Check Point startet en regulær hvervekampagne blandt 40-50 lokalt forankrede it-forhandlere vest for Storebælt. Ifølge landechef Anders Greve er målet, at man inden nytår skal have registreret et sted mellem 10 og 15 nye forhandlere i det danske partnerprogram.

"Vi sidder jo i København og kan se, at vores tilstedeværelse i kanalen bliver tyndere og tyndere, jo længere vi kommer vestpå. Herovre østpå er vi godt dækket ind, men især i Jylland er det vigtigt at have lokale partnere, og der er vi slet ikke repræsenteret godt nok hos de små og mellemstore forhandlere," siger Anders Greve.

Satsningen på de mindre forhandlere hænger ifølge landechefen sammen med en forventning om, at et kommende økonomisk opsving vil slå stærkest igennem blandt mindre kunder, som traditionelt betjenes af netop lokalt forankrede forhandlere.

"Tidligere har vi ignoreret de mindre forhandlere, fordi den største omsætning ligger på enterprisemarkedet. Her henter vi i dag mellem 80 og 90 procent af vores forretning. Men vi er jo underlagt vækstkrav, og vi regner med at opsvinget venter rundt om hjørnet, og så skal vi være der nu for at få en bid af kagen," siger Anders Greve, som regner med at fordoble sin volumen på SMB-markedet.

Lykkes Check Points vestdanske offensiv vil det betyde en voldsom udbygning af den danske partnerbase, som i dag tæller 30 registrerede forhandlere, hvoraf Anders Greve betegner omkring 20 som aktive.

Nye forhandlere af Check Points netværks-baserede sikkerhedsprodukter kan se frem til at skulle leve op til en række certificerings- og uddannelseskrav. Til gengæld lover Anders Greve, at nye partnere får prisbeskyttelse i en indkøringsperiode, "så de ikke bliver kørt over af større forhandlere", som han udtrykker det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere