Artikel top billede

HP Danmark får tæsk for at forære servere væk

Det er konkurrenceforvridende, at HP Danmark forærer servere væk gennem bestemt online-forhandler, lyder det fra forhandlere.

Det er uforståeligt, at HP vælger at gå uden om de traditionelle forhandlere.

Sådan lyder det lakonisk fra CBC-kædens direktør Peder Hvejsel, da han bliver bedt om en kommentar til HP's seneste tiltag, hvor virksomheden vil forære 500 servere væk
til iværksættervirksomheder via onlineforhandleren Dustin.

Hos Lolland-forhandleren Data-Larsen er direktør Brian Larsen også stærkt kritisk overfor, at HP vælger at angribe gennem en dominerende forhandler som Dustin.

Konkurrenceforvridende

"Jeg mener det er konkurrenceforvridende," siger han, og fortæller at han har været i kontakt med Konkurrencestyrelsen:

"Men de sagde, at der nok ikke er så meget at gøre, fordi HP ikke anses for at have en dominerende stilling. Der er så meget gummi i de paragraffer, at de ikke kan bruges," konstaterer Brian Larsen.

Han har ellers i crn.dk's debatforum opfordret til at forhandlere gik sammen om, at indklage HP for konkurrenceforvridning.

Det betyder dog ikke, at Brian Larsen ikke vil gøre noget. Han mener nemlig, det er et meget ærgerligt signal HP sender til forhandlerne.

Hos CBC-kæden er direktør Peder Hvejsel også meget skarp i mælet.

"Det er konkurrence-forvridende. Jeg forstår ikke, hvorfor man vælger at gå uden om de traditionelle forhandlere. De jager kunderne væk fra os og over på nettet," siger Peder Hvejsel og fortsætter:

"Jeg mener i øvrigt, kampagnen virker uigennemtænkt og bærer præg af at være opfundet på et skrivebord i marketingafdeling," siger han.

"Selve grundideen er måske god nok. Man hvad hvis kunderne ikke kan få det til at virke, så er det jo ikke Dustin, der kommer ud. Man risikerer jo at efterlade kunden uden hjælp. Det er jo netop, når kunder skal serviceres, at vi i kanalen har vores eksistensberettigelse," siger Peder Hvejsel.

Det støtter Brian Larsen op om.

"Jeg forhandler ikke meget HP. Men jeg råber op, fordi mange føler sig trådt over tæerne af denne kampagne. Det er ikke i orden," siger han.

"Det jo de lokale forhandlere, der kender de lokale iværksættere og deres behov og hjælper dem. Derfor synes jeg det er et meget ærgerligt signal HP sender ved at forære kunderne til en svenskejet onlinebutik," slår han fast.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere