Sådan børnesikrer du din iPad

Læs her, hvordan du indstiller din gamle iPad, så dit barn trygt kan bruge den, uden at de lænser dit kreditkort eller kommer i andre problemer.

Nu da Apple har sendt tredje generation af iPad på gaden, bliver ældre iPads ofte givet videre til børn. Giver man et yngre barn en iPad i hånden, er det vigtigt for en forælder at vide, hvordan man først konfigurerer apparatet, så barnet for eksempel kun har adgang til indhold, der er passende for dets alder.

Her kan du læse, hvordan du med den rette opsætning gør din gamle iPad børnevenlig.

Start med at konfigurere din gamle iPad som ny. Det gør du ved at slutte den til din Mac, vælge den i iTunes og klikke på Gendan-knappen. Når gendannelsen er gennemført, vælger du at opsætte iPad'en som en ny enhed i stedet for at gendanne den fra backup.

På den måde sørger du for, at iPad'en er nulstillet og tom for andet indhold end den havde, da du først pakkede den ud af æsken.

Nu tænder du for iPad'en, vælger Indstillinger på startskærmen og herefter Generelt og Begrænsninger. Under Begrænsninger klikker du på Slå begrænsninger til-knappen, hvorefter du bliver bedt om at indtaste og bekræfte en firecifret adgangskode. Nu har du mulighed for at indstille, hvad dit barn kan gøre og ikke kan gøre på iPad'en. 

I den øverste del af vinduet er det muligt at slå de apps fra, som kommunikerer med den ydre verden. Det drejer sig for eksempel om Safari, YouTube og FaceTime. Der er desværre ikke mulighed for at tilpasse disse apps; enten er de slået fra eller også er de slået til. Så du kan ikke indstille filtre for, hvilke typer indhold disse apps kan vise, eller hvilke personer de kan interagere med.

Lidt længere nede på siden finder du valgmuligheder i forhold til at installere og slette apps. Til yngre børn bør du nok slå begge dele fra. Hvis du tillader et ældre barn at installere apps via sin iTunes-konto, så skal den valgmulighed være slået til her.

Skal iPad'en fortælle omverdenen, hvor den er?

Du bør være særligt opmærksom på valgmulighederne i forhold til Lokalitet, da det ikke er nogen god idé at lade yngre børn transmittere til omverdenen, hvor de bor. Du kan slå Lokalitetstjenester helt fra eller du kan slå funktionen til eller fra for hver enkel app.

Det er en god tommelfingerregel at slå denne funktion fra for alle apps, der fortæller omverdenen, hvor iPad'en befinder sig (på nær Find min iPad), men lade den være slået til for de apps, der fortæller iPad'en om, hvad der er i nærheden, såsom Yelp eller Maps.

Under Konti kan du vælge, om brugeren skal kunne tilføje eller ændre nogen kontoindstillinger. Hvis du vil undgå, at dit barn pludselig har opsat sin egen e-mailkonto på iPad'en, så vælg her Tillad ikke ændringer.

Til sidst er vi kommet til Tilladt indhold. Det er her, du tillader eller forbyder musik, videoer og apps baseret på deres rating. Hver kategori kan begrænses ud fra indholdets rating, så du kan for eksempel begrænse film til forskellige aldersgrænser.

Pas på kreditkortet

Hvis du har oprettet et Apple-ID til dit barn, er det en god idé at slå den mulighed fra at foretage såkaldte in-app purchases (Indkøb i programmer), det vil sige køb af ekstra ting direkte fra apps.

Mange spil til børn - også spil der i første omgang er gratis - indeholder desværre fristende valgmuligheder for at foretage sådanne køb, hvilket kan ende med en stor uforudset regning.

 

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere