Artikel top billede

Hovedaktionær tager styringen i Careitec

Efter opkøb af lokal konkurrent må stifteren af Horsens-forhandleren Careitec, Henrik Bech, træde et skridt tilbage.

Rettelse! I den oprindelige version af denne artikel fremgik det, at Investeringsskelskabet Kirk Johansen er hovedaktionær i Careitec, og at beslutningen om at indsætte en ny direktør i Careitec var taget af dette selskab, som i sin ejerkreds har medlemmer Lego-familien. Det er ikke korrekt.
Hovedaktionæren i Careitec er investeringsselskabet Kirk Thorsen A/S, der udover en mindre ejerandel fra PFA er ejet ligeligt af Peter Thorsen og Casper Kirk Johansen. Sidstnævnte er i øvrigt er oldebarn af Lego-stifteren Ole Kirk Kristiansen. CRN beklager fejlen.

Stifteren af Careitec, Henrik Bech, træder et skridt tilbage og overlader direktørjobbet til Kjeld Mathiesen, der kommer fra et job hos Careitecs hovedaktionær, investeringsselskabet Kirk Thorsen.

Direktørskiftet sker samtidig med at Careitec fra 1. maj overtager SMB-forhandleren JyskPC, der ligesom Careitec er hjemmehørende i Horsens.

"JyskPC dækker kunder, som har fra to til tyve brugere af deres it-løsninger, mens vi i Careitec leverer løsninger fra 20 brugere og opad, så på den måde er JyskPC et fornuftigt tilvalg for os," siger Henrik Bech, som afviser, at rokaden på ledelsesgangen er udtryk for, at han er blevet degraderet.

"Jeg ser det tværtimod som en styrkelse af organisationen. Vi bliver simpelthen for store på nogle områder, så vi bliver nødt til at dele opgaverne på en anden måde end hidtil," siger Henrik Bech, som fortsætter som en del af Careitecs direktion som COO med teknisk ansvar.

Sammen med det nyindkøbte JyskPC får Careitec tilført omkring 100 nye kunder. Opgaven med at integrere dem i Careitecs forretning ligger hos JyskPCs hidtidige direktør Torben Vinkler Nielsen, som derefter også er sikret job hos Careitec.

Careitec har ifølge Henrik Bech de senere år været igennem en transformation af forretningen fra et hardwarefokus til drift og services. Forhandleren har senest stået for drift og vedligeholdelse af it-systemerne under det danske EU-formandsskab, hvor mange møder med politikere og embedsmænd har været placeret i netop Horsens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere