Artikel top billede

Test: Sådan fungerer det gratis Google Drive

Google Drive er både en web-harddisk, synkroniserings-tjeneste og samarbejds-platform. Vi har testet Google Drive.

Læs også:

Officielt: Her er det nye Google Drive

Google Drive: Så vide rettigheder skal du afgive til Google

Derfor kan Google Drive blive Googles trumf

Lanceringen af Google Drive i sidste uge kom ikke som nogen overraskelse.

Dels har der floreret rygter om en web-harddisk i adskillige måneder, dels er cloud-tjenester af denne type en klar tendens i disse år.

Forklaringen på det er ikke mindst det stigende antal gadgets, vi omgiver os med, og sammensmeltningen af privat- og arbejdsliv.

Begge dele øger behovet for at kunne synkronisere data mellem de forskellige computere, smartphones og tablet-pc'er, man bruger.

Man skal kunne påbegynde en præsentation på arbejds-computeren, finjustere den på tablet-pc'en i toget og vise den frem på en helt tredje dims - og så skal kollegerne naturligvis kunne kommentere undervejs.

Det er den slags scenarier, Google forsøger at realisere med Drive.

Sådan fungerer det

Google Drive kan anvendes på flere måder. Dels har du browser-versionen, hvor du både at uploade og tilgå indhold. Men som noget nyt kan nu også installere lokale applikationer ala Dropbox, så du hele tiden har din web-harddisk lokalt også.

I øjeblikket kan man hente Google Drive til Windows, Mac OS X og Android, ligesom der også skulle være en iOS-app på vej ifølge Google.

Google Drive i Windows 7

Det betyder, at det er en smal sag, at gemme og tilgå billeder, dokumenter og videoer, og at du hele tiden - ved hjælp af små ikoner - har et godt overblik over, hvad der er synkroniseret, og hvad der ikke er.

Fungerer bedst med Google Dokumenter

Har du gemt et Word-dokument på Google Drive, som du forsøger at tilgå via din mappe i Stifinder, bliver det åbnet op i Word.

Vil du åbne det fra browseren, kan du enten se det direkte i browseren uden at kunne redigere, downloade det til din pc eller eksportere som et Google Dokument.

En Word-fil i browseren.

Alt fungerer naturligvis bedst, hvis man blot anvender Googles Dokumenter, fordi dokumenterne så kan redigeres med det samme, uanset hvor man tilgår dem fra.

Men det er altså også muligt at bruge Google Drive som en Dropbox-lignende tjeneste, der opbevarer og synkroniserer ens Microsoft Office-filer, som man så kan tilgå og redigere lokalt.

Det er dog et punkt, hvor man må sige, at Microsofts SkyDrive umiddelbart passer bedre til de mange Office-brugere, der er i Danmark. Med SkyDrive kan man åbne en Word-fil direkte i browseren, redigere den - og derefter fortsætte arbejde lokalt fra Word.

Overgiver man sig først til Google Dokumenter, er denne begrænsning naturligvis ryddet af vejen i Google Drive.

Desuden har tredjepartsudviklere mulighed for at udvikle apps, der integrerer direkte med Google Drive, hvilket formentlig vil mindske barriererne på sigt.

Dokumenter, billeder og videoer

Læs også:

Officielt: Her er det nye Google Drive

Google Drive: Så vide rettigheder skal du afgive til Google

Derfor kan Google Drive blive Googles trumf

Google Drive æder heldigvis stort set alle typer filer, og mange af dem kan åbnes direkte i browseren. Eksempelvis åbnes en .flv-fil direkte i YouTube-playeren, som Google som bekendt også ejer.

Det er muligt at uploade filer på helt op til 10 gigabyte.

Man får fem gigabyte plads gratis af Google, og må så have pengepungen frem, hvis man ønsker mere plads.

Microsofts SkyDrive-brugere har indtil nu fået hele 25 gigabyte gratis, men for nye kunder er grænsen nu sænket til syv gigabyte. Dropbox giver to gigabyte gratis med mulighed for mere gratis plads, hvis man får ens venner til at bruge tjenesten.

Smelter sammen med Google Dokumenter

Google har valgt at lade Google Drive smelte sammen med Google Dokumenter. Det betyder, at man nu både ser ens web-dokumenter og ens web-harddisk på adresserne drive.google.com og google.com/docs.

Det fungerer faktisk ret godt, idet man hele tiden kan sortere indholdet via forskellige kategorier, der findes i venstre side af skærmen.


Google Dokumenter smelter sammen med Drive.

En anden ting, der fungerer godt i Google Drive, er søgemulighederne.

Præcis som i Googles almindelige søgemaskine kan du søge på tekst i eksempelvis PDF'er.
Søgeresultaterne dukker op, mens du taster. Det går hurtigt, og du rammer - som med den almindelige søgemaskine - oftest det, du søgte efter.

Samarbejde

Mulighederne for at samarbejde om det indhold, der ligger i Google Drive, er måske Googles allerstørste styrke i forhold til konkurrenterne.


Kommentarer til et billede på Drive.

Dels er der alle de muligheder, der eksisterer i Google Dokumenter, hvor flere kan arbejde på samme dokument og redigere på kryds og tværs.

Men så er der også mulighederne for at kommentere på andre former for indhold - eksempelvis et billede eller en video-fil.

Uanset hvilken form for indhold, man sidder med, har man mulighed for at starte en chat eller dele direkte til Google+

Det er skruet godt og simpelt sammen, så man aldrig er i tvivl om, hvordan man eksempelvis inviterer andre til at se og kommentere et billede.

Hvem ejer dine data?

Læs også:

Officielt: Her er det nye Google Drive

Google Drive: Så vide rettigheder skal du afgive til Google

Derfor kan Google Drive blive Googles trumf

På trods af, at Google Drive har mindre end en uge på bagen, har tjenesten allerede været ude i lidt af et stormvejr.

Det skyldes, at du skal give Google vide beføjelser over dine data, hvis du vil anvende Google Drive.

Det er ikke mindst formuleringer som den nedenstående fra Googles brugerbetingelser, der får it-advokater helt op i det røde felt:

"Når du uploader eller på anden måde tilføjer ting til vores tjenester, giver du Google (og vores samarbejdspartnere) en verdensdækkende licens til at bruge, gemme, genskabe, modificere og lave afledte værker (for eksempel oversættelser og andre ændringer, der gør, at indholdet virker bedre på vores platform), offentliggøre, fremføre og distribuere indholdet."


Google selv forklarer, at formuleringen blot skal sikre, at selskabet har den rette licens til at vise de filer, du vælger at dele, og at det kan formatere filerne ordentligt til forskellige skærme og enheder.

Det er som ikke jura-kyndig ret svært at afgøre, hvad der er op og ned - men uanset hvad skal man - som med alle andre web-tjenester - naturligvis være klar over, at ens data forlader ens egen pc, når man trykker upload.

Om man kan stole mere eller mindre på Google end på Microsoft, Facebook, Twitter - you name it - ja, det må være op til den enkelte at vurdere.

Microsoft var eksempelvis for nylig i vælten efter, fordi selskabet fjernede ret så uskyldige billeder fra en brugers SkyDrive.

Her er dommen over Google Drive

Læs også:

Officielt: Her er det nye Google Drive

Google Drive: Så vide rettigheder skal du afgive til Google

Derfor kan Google Drive blive Googles trumf

Som vi ser det, så tilbyder Google Drive alt det, Dropbox tilbyder - og en hel del mere.
Også Microsofts SkyDrive er en ret komplet cloud-tjeneste efterhånden, og sat direkte over for Google Drive, vil vi vurdere dem som to ligeværdige konkurrenter.

Dropbox, derimod, står som en tjeneste, der pludselig er yderst truet af de to giganter. Skulle vi som ny cloud-brugere vælge en tjeneste, ville Dropbox ikke være på højde med hverken SkyDrive eller Google Drive.

Google Drive fungerer til både privat- og arbejdslivet.

Apples iCloud er lidt en sag for sig. Den tilbyder en hel del nyttige funktioner for Apple-brugere, men har ikke som Google Drive og SkyDrive samme tilstedeværelse på andre styresystemer.

Vores dom er, at Google Drive er et imponerende forsøg fra Googles side på at lade Google-skyen være centrum for dit digitale liv.

Du får helt gratis både en web-harddisk, en synkroniserings-tjeneste og en samarbejds-platform - og så får du en glimrende online kontorpakke.

Læs også:

Officielt: Her er det nye Google Drive

Google Drive: Så vide rettigheder skal du afgive til Google

Derfor kan Google Drive blive Googles trumf




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere