Læs også:
Her ligger der enorm it-formue og venter på dig
Danmark misser mulighed for at score data-milliarder
Optimistiske tunger i EU synger glade sange om, at offentlige data kan være en enorm vækstmotor med et omsætningspotentiale på én billion kroner.
Den danske erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) stiller gladeligt op i heppekoret under det danske EU-formandskab og støtter ideen om de mange, rare milliarder på de slunkne europæiske finanser.
Også selv om, at kritikken af håndteringen af de offentlige danske datasæt hagler ned fra flere folk, der har mange års erfaring i boksekampen med offentlige myndigheder om at få udleveret datasæt, som vi reelt allerede har betalt for en gang over skattebilletten.
Hvad vil ministeren gøre?
Ole Sohn, hvordan vil du som vækstminister indfri det kæmpestore potentiale, som der ligger i de offentlige datasæt?
"Det sker jo ikke overnight, og vi skal nok se hele digitaliseringen af Europa, hvor tilgængelighed af offentlige data er en del af pakken, som det egentlige mål."
Når jeg taler med applikationsudviklere med interesse i at benytte offentlige data, så svinger datakvaliteten fra myndighed til myndighed, og det er lidt af et lotteri, om en given myndighed rent faktisk vil udlevere sine data. Samtidig har udviklerne ikke fri adgang til de allervigtigste data med CVR-registreret som det klareste eksempel.
Hvorfor er offentlige data betalt over skatten ikke bare frit tilgængelige?
"Det, der ligger i direktivforslaget er, at der skal være en dækning af omkostningerne. Jeg har selv den opfattelse, at vi i videst muligt omfang skal stille data til rådighed, og vi skal også være påpasselige med de gebyrer vi tager, fordi vi har en interesse i, at vi får så meget gang væksten som muligt."
Skyder du dig ikke selv i foden, når man tager alt for høje gebyrer for data, der i en gratis form netop kunne bidrage til væksten - også langt ud over, hvad man kunne tjene på gebyrerne i de selvfinansierende siloer, som mange offentlige myndigheder fremstår i dag?
"Jo, det kan du sige. Men riget fattes penge, og så skal vi altså finde en form, hvor en styrelse også kan fungere med de opgaver, som den har fået pålagt. Og en del af denne selvfinansiering kommer i spil, når styrelsen skal stille eksempelvis data til rådighed. Jeg betragter det som en balancegang mellem gratis og den pressede økonomiske situation, som Europa er i, der igen påvirker prisdannelserne på offentlige data."
Hvorfor er det vigtigt at balancere? Er det ikke vigtigst at udnytte vækstpotentialet i de offentlige data til at skrabe 1.000 milliarder kroner sammen, som EU-Kommissionen har været med til at fremføre som en mulighed?
"Det kommer an på, hvilken data vi taler om. Der er jo forskel forskningsdata og togtider. Men jo, det kunne vi givetvis blive bedre til, og det skulle det kommende PSI-direktiv jo også være med til at fremme."
Vil en dansk implementering af EU-direktivet så også indebære, at danske offentlige myndigheder bliver forpligtede til at udlevere offentlige data?
"Det kommer an på, hvordan direktivet i sidste ende bliver skruet sammen. Men hele pointen med direktivet er jo, at der ligger et kæmpepotentiale i at genbruge offentlige data."
Ja, den er jeg med på, og det har man jo også snakket om i flere år. Flere udviklere og datajournalister, jeg har talt med, har kæmpet hårde kampe i mange år for at få udleveret offentlige data. Er du klar til at tage et kvantespring for at undgå den slags kampe mellem erhvervsliv og offentlige myndigheder om skattebetalte data?
"Ja, og vi gør da også alt, hvad vi kan med at prioritere sagen i det danske EU-formandskab. Og med 27 EU-lande tager det altså lang tid at forhandle detaljerne på plads."
Hvornår sker der så noget i Danmark?
"Vi stiller jo i dag allerede data til rådighed, og EU-landene har da også mulighed for selv at arbejde videre, selv om vi ikke har et færdigt direktiv endnu."
Ja, men det er jo stadig ikke særlig udbredt i myndighederne, og det hverken gratis eller så billigt at komme til de vigtigste offentlige databaser, at udviklerne kaster sig over offentlige data. Bør offentlige data ikke bare være en naturlig del af den danske digitale infrastruktur?
"Jeg vil arbejde for, at flere og flere offentlige data står til rådighed."
Det lyder som en lidt af en skåltale, da mange app-udviklere og datajournalister ikke rigtigt kan mærke den øgede åbenhed. Hvad siger du til det?
"Arh, jeg har da flere apps på min telefon, som er bygget på offentlige data. Så noget sker der jo. Og jeg vil gerne byde udviklere og journalister velkommen til at lægge pres på os politikere til at fokusere på at realisere det potentiale."
Og igen - hvad vil du så gøre for at realisere det potentiale på 1.000 milliard kroner i EU-regi og 600 millioner kroner i Danmark, som optimal udnyttelse af offentlige data kan medføre?
"Nu arbejder vi på to fronter: Dels skal vi gøre direktivet færdigt, som formentlig er klart ved udgangen af 2012 under det cypriotiske EU-formandskab. Dels arbejder vi også på løbende at udvide brugen og muligheden for offentlige data herhjemme, hvilket også kommer til udtryk i udarbejdelsen af en nationale IKT-strategi, jeg netop har igangsat."
