"Det bedste, du kan gøre for internettet, er at frigive offentlige data på nettet."
"Ok, lad os gøre det."
Ovenstående ordudveksling fandt sted sidste år mellem World Wide Web-opfinderen Tim Berners-Lee og den engelske premierminister, Gordon Brown, under en frokost mellem de to, hvor der blev talt om, hvordan Gordon Brown kunne bruge internettet på den mest fornuftige måde.
Formålet med datafrigivelsen er, at offentlige, ikke-personhenførbare data kan blive genbrugt i et hav af applikationer udviklet af borgere og ikke mindst firmaer.
Og også i Danmark bugner de offentlige servere med data, som kan bruges, genbruges og sendes ud til borgere og private virksomheder som råstof til innovation af digitale tjenester.
Derfor havde IT- og Telestyrelsen i går trommet godt 150 repræsentanter fra offentlige og private virksomheder sammen i DGI-byen i København for at diskutere, hvordan offentlige data kan genbruges på fornuftig og ikke mindst, indbringende vis i det private erhvervsliv.
200 milliarder-potentiale
EU-Kommissionen vurderer, at der inden for EU-grænserne er et potentiale på en årlig omsætning på godt 200 milliarder kroner ved at genbruge allerede eksisterende offentlige data i relevante digitale applikationer på mobiltelefoner og/eller på internettet.
Chef for EU's arbejdsgruppe for informationsadgang Javier Hernandez-Ros fremhævede på konferencen, at udover den økonomiske vækst er der kontante gevinster i form af flere jobs, borgerne kommer tættere på magten og vice versa, hvilket igen er godt for demokratiet.
Han kom dog ikke ind på, hvordan det svimlende milliardpotentiale er blevet udregnet.
Google er forbilledet
Javier Hernandez-Ros fremhævede i stedet især søgegiganten Google som det store forbilleder for, hvordan et privat selskab kan genbruge offentligt tilgængelige data i sine webapplikationer som Google Earth og Google Maps.
Men Google bruger også offentlige data i sin oversættelsesservice Translate i lighed med andre oversættelsesselskaber, hvor søgeselskabet ifølge Javier Hernandez-Ros i høj grad slynger snablen ned i EU's kæmpe oversættelsesdatabaser, hvor der er massive referencedata fra eksisterende oversættelser i EU-regi.
Han fremhæver dog, at der er lang vej for især de forskellige offentlige sektorer for, at hele milliard-potentialet kan blive forløst.
Især mangler den politiske opbakning, villighed til forandringen, finansieringen af den offentlige sektors dataudlevering og ikke mindst handlingsplan for løsning af de praktiske problemer med at standardisere offentligt tilgængelige data.
Danmark er et foregangsland
"EU har så den opgave, at vi skal presse vores medlemslande," sagde Javier Hernandez-Ros, som dog fremhævede Danmark som et af foregangslandene sammen med blandt andre Storbritannien, Spanien, Finland og Holland.
"Der er dog et begrænset antal succeshistorier i de lande," erkendte Javier Hernandez-Ros, som øjner håb, når den nye EU-Kommission trækker i arbejdstøjet 9. februar.
"Den nye Kommission har en erklæret digital agenda, og det giver håb. Men der er ingen tvivl om, at Danmark skal være et af vores foregangslande," afsluttede Javier Hernandez-Ros sit indlæg.
Opsang fra Helge Sander
Den danske videnskabsminister Helge Sander (V) deltog også på konferencen, og han havde trods de fine EU-ord en opsang til, at det offentlige skal blive bedre til at understøtte digitale tjenester ved at udlevere de ikke-personhenførbare data, som slumrer i databaser og på servere overalt i landet.
"Jeg er ikke helt tilfreds med, hvordan offentlige data bliver udleveret og brugt på nuværende tidspunkt. Vi kan godt gøre det bedre, og måske skal vi være glade for, at andre gør det dårligere end Danmark," lød det blandt andet fra Helge Sander.
Som et stærkt krydderi på konferencen havde IT- og Telestyrelsen i efteråret udskrevet konkurrencen "Offentlige data i spil", og de tre vindere i konkurrencen blev kåret på selve konferencen med videnskabsminister Helge Sander (V) som præmie-overrækker.
Vinderprojekterne talte "Husetsweb", "Politisk Data Api" og "Find nærmeste toilet".
Efterlønsmodtager vinder pris
Husetsweb handler i høj grad om grønt it ved energioptimering af et parcelhus, økonomisk analyse af energiforbruget og ikke mindst en log-bog over, hvordan el-ledninger, forbedringer samt vandrør er blevet lagt ind i huset.
"Den slags informationer er i høj grad båret af ejeren af huset, men i stedet bør informationerne følge huset, ikke ejeren," forklarede vinderen Rudi Kragh blandt andet i sin takketale.
Politisk Data Api er blevet udviklet af den ITU-studerende Michael Friis, og er en infrastruktur til at bygge applikationer til politisk overvågning og for at øge gennemsigtigheden med de politiske beslutningsprocesser. Han har eksempelvis selv bygget med hjemmesiden Folkets Ting, der kan beskrives som en debatterende web-vagthund for borgerne.
"Det er måske lidt nørdet, men det giver en god transparens og et særdeles godt redskab for vagthunde," lød det i begrundelsen fra dommer-repræsentant Christian Schwarz Lausten.
Sidst - men ikke mindst - havde efterlønsmodtager Tine Müller bygget projektet "Find nærmeste toilet" sammen, hvor tissetrængende kan finde alle offentlige toiletter i Danmark via et kort, som er blevet bygget via Google Maps Apps.
Tine Müller har selv HTML- og CSS-kundskaber, men det har været nødvendigt at sætte sig grundigt ind i open source CMS'et Drupal, og hun har fået hjælp til til PHP'en, så man via en mobiltelefon eller en traditionel browser kan få en oversigt over de nærmeste offentlige wc'er.
"Det har været en sej kamp at få indhentet data, men projektet er ment som en stor hjælp til folk med Incontinentia eller forældre, der skal have skiftet deres baby," fortalte prisvinder Tine Müller om arbejdet med "Find nærmeste toilet".
Kamp om forretningesmodel
Leif Lodahl fra open source-firmaet Magenta deltog også i konkurrencen på data-konferencen med et projekt, hvor Københavns Universitet har givet adgang til ord, ord-klassifikationer og ikke mindst tilladelsen til, at dokumentprogrammet OpenOffice, kan benytte disse ord i en synonymordbog.
Han vandt dog ikke, men trods nederlaget tog han han på ingen måder tomhændet hjem fra konferencen.
"Potentialet er kæmpe stort med open content, og jeg er meget inspireret. Men vi mangler stadig, at en lang række offentlige myndigheder åbner for deres data. Det virker som om, at man mange steder skal vænne sig til tanken om, at man skal uddele data," forklarede Leif Lodahl til Computerworld.
Han pegede samtidig på, at der i de kommende år vil være en kamp om, hvordan forretningsmodellen skal skrues sammen. Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt er to hovedmodeller, der består i, offentlige data gøres tilgængelige for skattekronerne eller ved, at aftagerne betaler for dem.
I foregangslandet Storbritannien er man så småt ved at åbne mere og mere for, at data skal være gratis. Eksempelvis vil briterne 1. april frigive kort ned til 1:10.000 fra det engelske svar på Kort- og Matrikelstyrelsen, som kan re-licenseres under den såkaldte Creative Commons-licens.
Derimod vil mere detaljerede data stadig koste penge at få i hænderne.
