Artikel top billede

Derfor vil One.com bruge over tre millioner kroner på nye domæner

Det er dyrt at få sit helt eget toplevel domæne. Men pengene er godt givet ud, mener danske One.com.

.one .icu .now

De tre domæne-endelser håber danske One.com at købe.

Det kom frem i går, da sløret blev løftet for de danske firmaer, som vil byde på deres helt eget toplevel domæne (gTLD). En unik domæne-endelse, som firmaet har ejerskab over.

I ansøgnings-perioden har eksperter udtalt til ComON, at kun ganske få danske firmaer vil kunne få en sund forretning ud af et gTLD. Det kostede nemlig 185.000 dollar (mere en million kroner) alene i gebyr for at ansøge om et domæne. Dertil kommer advokatbistand, driftsomkostninger og meget mere.

Men for One.com giver det god mening at finde det store checkhæfte frem.

"Vi har budt på domænerne, fordi vi gerne vil tilbyde vores nuværende og kommende kunder at købe et godt domæne. Det er efterhånden svært at finde domæner, der er korte og gode, men med vores helt eget toplevel-domæne får vi pludselig nogle helt nye muligheder," siger firmaets talsmand og operationel direktør Thomas Darré Medard Frederiksen.

One.com lever primært af at sælge webhosting til danske og europæiske kunder. De nye domæner skal altså sælges videre til kunderne sammen med webhosting.

Først sidst på året finder One.com ud af, om firmaet får lov til at købe domænerne. To af domænerne er der nemlig andre, som også gerne vil have fingrene i.

Guldnumre

Der er fem andre firmaer, der også gerne vil have ejerskab over ".now". Domænet ".one" er One.com i konkurrence med ét andet firma om at registrere.

Det sidste domæne "icu" har andre ikke vist intressse for (".icu" skal udtales "I see you").

One.com har budt på de tre korte gTLD'er, fordi de skal være nemme at udtale og stave. Hele manøvren er et forsøg på at gøre hverdagen nemmere for kunderne.

"Det er ikke domæner, vi lever af til daglig. Men omvendt er domæner en tvingende nødvendighed, for at vi kan sælge vores produkter. Hvis vi kan tilbyde nogle gode domænenavne, håber vi, at vi kan gøre os interessante for både nye og kommende kunder," siger operationel direktør Thomas Darré Medard Frederiksen.

Han kan endnu ikke sætte pris på et .now-domæne, eller om de nye domæner vil blive dyrere end et "normalt" .com-domæne, som man kender det fra telebranchens dyre "guldnumre", der er lettere at huske end tilfældige talsammensætninger i telefonnummeret.

Ud over One.com har få andre danske firmaer lagt billet ind på et gTLD. For eksempel Saxo Bank, FLSmidth og Lundbeck.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere