Artikel top billede

Der bliver ikke sparet på skærmene, når Microsoft-folket mødes. Foto: Nicolai Devantier

Microsoft: Vi er svært godt tilfreds med os selv

Reportage: Microsoft-folket nyder i fællesskab deres nyeste produkter, der lanceres uden en eneste kritisk bemærkning. Det handler dog også om at blive klogere og om at gå i dybden.

Amsterdam, Microsoft TechEd: Microsoft-folket samler i denne uge sine tropper til konferencen TechEd, hvor der både er plads til at rose sig selv og samtidig skabe en kæmpe workshop for udviklere, hvor de personer, der skaber produkterne også underviser i dem.

Arrangementet løber af stablen med det enorme RAI-kongrescenter i udkanten af Amsterdam som den primære ramme for folk med interesse i infrastruktur og software-udvikling.

Førstedagens samtaleemne har været Windows Server 2012 eller Cloud OS, som Microsoft ynder at kalde styresystemet.

Begrundelsen for det navn er den tætte integration til skyen og Hyper V netværksmulighederne til virtuelle maskiner.

Ord som skalerbarhed, always on, agil, fleksibel og automatisering ligger tæt i luften.

Ikke nye begreber, men nydefinerede begreber, lyder det fra Microsofts underdirektør Brad Anderson.

Nyfortolkede ind i koden på Windows Server.

Hilsen til konkurrenterne

På scenen i den eneorme hal 11 i RAI fremviser en stribe af firmaets ypperste eksperter de finurligheder, der gemmer sig under motorhjelmen på Microsofts bud på et server-system.

Produkterne bliver skamrost og talerne opildner til en begejstringsrus blandt publikum, der skal tælles i tusinder.

Gerne med små hints til konkurrenter og producenter som det amerikanske firma må skule misundeligt til.

"Vores web-portal til Azure kan afvikles på alle platforme. Også på dem, som vi ikke ønsker I har," lyder det selvironisk fra Brad Anderson med en tydelig hilsen til Apple.

Windows-brugerstyring på iPad

Administration af Bring Your Own Device (BOYD) fremhæves som en af kæphestene i Windows Server 2012.

"I fremtiden vil hardware-enhederne blive kontrolleret af brugeren og ikke af it-afdelingen," fortæller Brad Anderson.

"Derfor er it-afdelingen tvunget til at skabe politikker, som kan håndtere brugerne."

Han mener, at de applikationer, som vi vil se i fremtiden, adskiller sig meget fra dagens software.

"Applikationer bliver personlige, sociale og intelligente," lyder hans analyse, med et lille indspark om, at de naturligvis skal udvikles med Visual Studio, der netop er kommet i en RC-udgave.

I den forbindelse taler han varmt for Windows Servers evne til at binde Active Directory (AD), Windows brugerhåndtering, sammen med de mobile platforme.

"Ved at skabe AD-profiler kan man tildele rettigheder til brugeren, der gælder på alle enheder," siger han.

Næ, det er ikke svært at spore tilfredsheden med eget arbejde blandt den udvalgte skare, der er samlet i den Hollandske storby.

Småt er godt

Efter en veltilrettelagt pep talk forsvinder de mange mennesker ud i mindre lokaler i kongrescentret for at komme i dybden med alle de nye funktioner i produkter fra den Redmond-baserede software-gigant.

Nu skal der arbejdes, tages Microsoft-certificeringer og skabes kode.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere