Artikel top billede

Megaupload-stifteren vinder ny sejr

Høringen om en mulig udlevering af Kim Dotcom til USA er nu udsat til 2013.

Det ser ud til at der kan gå meget lang tid inden Megaupload-stifteren Kim Dotcom bliver udleveret til USA. Den tysk-fødte "super-hacker" blev anholdt i januar i New Zealand og senere løsladt mod kaution. Han står anklaget for copyright-krænkelse og USA forsøger at få ham udleveret til retsforfølgelse, men høringen, som skulle finde sted den 6. august, er nu udsat til marts 2013.

Ifølge Reuters skyldes forsinkelsen, at man har brug for mere tid til at undersøge om den oprindelige ransagnings-kendelse og udleveringen af bevismateriale til USA var lovlig.

Hvis man skal tro anklageren, står den 38-årige Kim Dotcom (også kendt som Kim Schmitz) i spidsen for en milliard-virksomhed, som har tjent en formue på at distribuere piratkopieret musik, film og andet copyright-beskyttet indhold.

Men Dotcoms advokater hævder, at Megaupload blot har tilbudt lagerplads online. Dotcom kan risikere op til 20 år i fængsel hvis han bliver kendt skyldig i alle anklager.

Den seneste afgørelse er dog endnu et tegn på, at billedet er vendt for Dotcom. Efter den dramatiske anholdelse i januar, hvor politiet måtte skære ham ud af sit panikrum, blev han udstillet i medierne som en samvittighedsløs slyngel med hang til luksus, hurtige biler og damer.

Men nu forsøger Dotcom at etablere sig selv som en internet-frihedskæmper. Forleden kunne han således fortælle, at han vil lancere en helt ny musiktjeneste, hvor indtjeningen skal gå direkte til kunstnerne. Selv Apple-medstifter Steve Wozniak har været på sympati-besøg.

New York Times kalder nu Dotcom for en "kultfigur". Han har åbnet en ny Twitter-konto og lagt nye og mere sympatiske billeder af sig selv ud på nettet. Tyskeren er også optrådt på tv, hvor han forsøger at fremlægge sin sag.

Samtidig er sagen ved at smuldre. Hans advokater vil senere i denne måned forsøge at få sagen mod Dotcom forkastet ved en domstol i Virginia. Påstanden om at Megaupload udelukkende er brugt til ulovlig fildeling holder ikke. Mange brugere har også anvendt tjenesten til lovlige formål.

En højesteretsdommer i New Zealand afgjorde forleden, at politiet har brugt en forkert type af ransagningskendelse under aktionen i januar, og det kan betyde, at Dotcom kan få de beslaglagte værdier tilbage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere