Artikel top billede

Kina skærper internet-censur

I verdens største internet-land er det nu forbudt at lægge video ud på nettet medmindre staten har godkendt det først.

De kinesiske censur-myndigheder har skærpet reglerne for videoer på nettet. Nu skal alle videoklip først godkendes af myndighederne inden de bliver lagt ud på nettet. Det er nødvendigt for at beskytte unge mennesker mod vulgært, voldeligt og pornografisk indhold, hedder det i en officiel meddelelse.

Hos den statslige myndighed for radio, film og fjernsyn (SARTF) er man bekymret over, at mange kinesiske internet-brugere ser tv på nettet i stedet for at følge de officielle statslige kanaler. YouTube er allerede forbudt og blokeret i Kina, og det samme gælder for mange andre tjenester og sociale netværk.

Det fremgår ikke, hvordan man vil håndhæve de nye regler eller hvilken straf man kan risikere for upload af ulovligt materiale. Men det ser ud til, at en større del af ansvaret skal placeres hos udbyderne - og det er også dem, der bliver straffet, hvis reglerne ikke bliver overholdt.

Ifølge AP er der allerede meget streng censur af online-videoer i Kina. Den største kinesiske video-tjeneste Youku har ansat flere hundrede medarbejdere, som udelukkende er beskæftiget med at gennemgå videoer inden de bliver uploadet. Her er det hverken tilladt at uploade video med vold eller politisk indhold.

Tal fra medieselskabet CMM Intelligence viser at mere end 400 millioner kinesere ser video på nettet. Kina er allerede verdens største internet-land og har også flere mobiltelefon-brugere end nogen anden nation.

I januar blev det meldt ud, at antallet af internet-brugere i Kina har rundet 500 millioner. I 2010 var tallet på 457 millioner, og der er således tale om en stigning på 12 pct. Det anslås at 365 millioner bruger nettet på deres mobiltelefon.

Brugen af mobile platforme til at gå på nettet er steget med 66,2 procent i løbet af et år i Kina. Der er mere end en milliard mobiltelefon-brugere.

Der er dobbelt så mange internet-brugere i Kina end i USA, hvor tallet er 250 millioner. Men i USA er det fire ud af fem borgere, der er på nettet - i Kina er det kun 40 procent.

Den tidligere Google-chef Eric Schmidt mener, at den kinesiske internet-censur er dømt til at fejle. Han forventer at teknologien vil tvinge Kina til at droppe censuren og åbne sit politiske system.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere