Artikel top billede

Ny metode kan gøre din billedbehandling lynhurtig

Hjælp til udviklere: Med ny metode kan kode til behandling af billeder køres mange gange hurtigere end i dag, ligesom metoden gør det meget nemmere at portere kode til forskellig hardware.

Computerworld News Service: Forskere ved Massachusetts Institute of Technology har fundet en måde at hjælpe softwareudviklere til at omarrangere deres kode til billedbehandling, så den kan køres hurtigere og bruge færre systemressourcer.

En sådan teknik kan vise sig i særlig grad at være nyttig i forhold til mobiltelefoner og andre håndholdte enheder med begrænset batterilevetid.

Vi anvender i stigende grad apps til avanceret billedbehandling såsom Instagram på vores smartphones, så udviklerne af sådanne apps kæmper for at gøre deres software så hurtig og effektiv som muligt.

Fungerer også til desktop

"Jeg forsøgte at finde en lettere måde at skrive effektiv kode til mobile enheder, men det viste sig også at fungere rigtig godt til desktop," fortæller Andrew Adams, der postdoc-studerende ved MIT Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory (CSAIL).

Adams har sammen med andre forskere fra MIT, Stanford University og Adobe udviklet et såkaldt domain specific language (DSL) og en tilhørende compiler, som skaber et abstraktionslag.

Dette abstraktionslag gør det let for udviklere at flytte rundt på stykker af kode for at finde den beregningsmæssigt mest effektive metode til billedbehandling.

Forskerne har brugt dette DSL ved navn Halide til at omskrive adskillige udbredte funktioner til billedbehandling.

Op til 600 procent hurtigere

I mange af tilfældene har de været i stand til at demonstrere hastighedsforøgelser på 200, 300 eller hele 600 procent.

Typisk involverer billedbehandling adskillige trin, hvoraf nogle kan gennemføres samtidig ved hjælp af mikroprocessorer med flere processorkerner.

Det er dog en besværlig proces for udviklere at omarrangere kode for at finde den optimale eksekverings-rækkefølge, ligesom der let kan ske fejl i denne proces.

Her er problemet med imperative sprog som C++

Problemet er, at i de imperative sprog, der i dag bruges til billedbehandling - såsom C++ - er denne rækkefølge oftest "indlejret i koden," fortæller Adams.

"Det kan være ret besværligt at finde ydelsesforbedringer på mobile platforme. Hvis man allerede har optimeret sin kode på en bestemt måde, skal man til at omarrangere koden, hvis man ønsker at optimere på en anden måde, hvilket sandsynligvis ender med, at man øger antallet af fejl. Det er bare en pine," forklarer Adams.

Halide (pdf) er inspireret af ideer fra funktionel programmering og gør det let for softwareudviklere at planlægge, hvor og hvornår hver rutine skal eksekveres.

Programmøren kan eksperimentere med rækkefølgen, programmet eksekveres i, uden at bekymre sig om at komme til at introducere fejl.

Hurtigt at portere programmer

Halide kan også gøre det hurtigere at portere programmer til anden hardware.

Programmøren skal ikke gøre andet end at omarrangere koden til den rækkefølge, der er optimal til den nye platform.

DSL er en udvidelse af C++ og der er compilere tilgængelig til både x86- og ARM-arkitekturerne samt til Nvidias CUDA-arkitektur til parallelberegning med grafikprocessorer.

Forskerne vil muligvis også skabe en særlig version til OpenGL-biblioteket.

I sidste ende er håbet, at ideerne bag Halide - frem for selve DSL'et - vil blive indlejret i kommercielle udviklingsværktøjer og programmeringssprog.

Forskerne vil præsentere Halide ved Association for Computing Machinerys konference Special Interest Group on Computer Graphics and Interactive Techniques (Siggraph) i næste uge i Los Angeles.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere