Fire gode råd: Slip for forstyrrelser på din telefon

Er du træt af at blive distraheret af spammails, pushbeskeder og en uoverskuelig jungle af apps? Se her, hvordan du kan undgå forstyrrelser på din telefon.

Artikel top billede

Distraktioner er overalt.

Og en af de store syndere er vores mobiltelefoner, der med bip og vibrationer forstyrrer os midt i arbejdet.

Ofte blot for at gøre opmærksom på endnu en spam-mail eller en push-besked fra en ligegyldig app.

Derfor kan det være en god idé at gennemgå dine telefonindstillinger for at øge overskueligheden og reducere distraktioner.

Se herunder, hvordan du kan reducere distraktionerne på en iPhone.

1. Slå notifikationer fra

Som det første anbefaler vi, at du slår så mange notifikationer fra som overhovedet muligt.

Gå ind i indstillingsmenuen på din iPhone og vælg derefter punktet "beskeder".

Her vælger du dine apps - en for en - og slår notifikationer fra. Du kan med fordel slå "vis i meddelelsescenter" fra, vælge advarselsformater "ingen" og har du mulighed for at slå "lyde" fra, bør du også gøre det.

På den måde lukker du effektivt munden på de forskellige apps. 

Du kan ligeledes fjerne de velkendte røde bobler, der er synlige over dine apps.

Eksempelvis fortæller de røde bobler, hvor mange ulæste mails, der ligger i din indbakke. Er du typen, der bare hele tiden må til bunds i din indbakke, kan du derfor med fordel helt fjerne de røde bobler fra din Mail-app og andre apps.

Det gør du ved at slå funktionen "etiket på programsymbol" fra.

2. Ryd op i app-kaoset

Denne skribent er næppe den eneste, der downloader stribevis af apps, der stort set aldrig bliver brugt.

De mange apps kommer hurtigt til at fyldte to, tre eller fire sider på din telefons hjemmeskærm og er med til at gøre telefonen uoverskuelig at bruge.

Derfor kan det anbefales at slette alle de apps, som du alligevel sjældent bruger. Prøv at se, om du kan få dine apps til at være på en enkelt side. Til det formål kan du med fordel samle dine apps i mapper.

Du kan også lave dit helt eget system til at holde styr på dine apps. Eksempelvis kan du samle de apps, som du ofte bruger, på den første side, og på side to kan du placere mapper med de apps, som du kun bruger indimellem.

3. Undgå sociale netværk

Forsøg at undgå sociale netværk som Facebook og Twitter fra din telefon.

Især Facebook-app'en kan være meget opmærksomhedskrævende og bimler og bamler, hver gang der er ny aktivitet.

Derfor kan det anbefales at fjerne alle notifikationerne fra Facebook-app'en, som det er beskrevet i punkt 1. Herudover kan du også tage mere drastiske midler i brug og helt fjerne Facebook og Twitter-apps fra telefonen.

Har du brug for at logge ind på de sociale netværk, kan du stadigvæk bruge din browser. Og vil du gerne kunne modtage Facebook-beskeder, men vil slippe for status-opdateringer og andet forstyrrende Facebook-gejl, kan du blot installere Facebooks selvstændige besked-app "Facebook Messenger".

4. Slå ringetonen fra

Det mest simple råd af dem alle.

Sæt din telefon på lydløs og brug kun vibrationer, når du modtager opkald og sms-beskeder. Du gør ikke kun dig selv en tjeneste, men også din kolleger, der slipper for at blive forstyrret af en sand sympfoni af ringetoner, når kontorets mobiltelefoner ringer.

Læs også:

De her programmer kan dræbe dine overspringshandlinger

Sådan får du fred for al kontorstøjen

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS