Artikel top billede

Gamle computer-brugende mænd undgår demens

Blandt mænd over 69 år er risikoen for at blive dement meget mindre, hvis de bruger en computer.

Det er ikke alder, der skal afgøre, om folk bør mæske sig i de digitale muligheder.

Faktisk kan det være vejen til en bedre alderdom, hvis man som fremskreden senior benytter sig af en computer, beretter The Register.

Australske forskere har nemlig registreret en sammenhæng mellem computerbrug og risikoen for at udvikle demens.

I hvert fald for mænd på den gode side af 69 år.

Forskernes undersøgelse viser, at risikoen for demens er 40 procent mindre blandt dem, der bruger en computer end blandt de gamle mænd, som ikke bruger en computer.

Forskerne på University of Western Australias Centre for Health and Ageing har fulgt 5.506 mænd mellem 69 og 87 år i en periode på op til otte og et halvt år.

I deres undersøgelse kunne de gamle mænd blandt andet svare på, hvor ofte de anvender en computer, eller om de nogensinde gør det.

Ligesom de har svaret på, hvad de bruger den til: Spil, e-mail, internet og til at skrive på.

Computer-brugere har et mere aktivt socialt netværk og er blandt andet mindre tilbøjelig til at udvise tegn på depression, konkluderer forskerne.

Der var 13,3 demente per 1.000 gamle ikke-computer-brugere, mens tallet for online-bedstefædrene var 40 procent mindre.

Australierne mener ikke, at computer-brug er et vidundermiddel mod demens, men de ser i hvert fald ikke nogen grund til, at man ikke skulle opfordre ældre mennesker til at bruge computere, så længe de er opmærksomme på de rent fysiske aspekter af computer-brug.

Det kan være belastning af muskler og skelet og den fysiske inaktivitet, der følger med arbejdet ved en computerskærm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere