Artikel top billede

Bornholmsk forhandler er kommet ud på den anden side af krisen

Tror på ny fremgang efter andet overskud i træk. Især Navision bidrager positivt til forretningen.

Selv om direktør Michael Dam fra Formula Micro Bornholm nødigt strør om sig med superlativer, synes han det går helt godt for hans forretning lige nu.

"Vi ligger 20 procent over på omsætningen i forhold til samme tidspunkt sidste år. Så jeg er da lidt optimistisk," siger han.

Samtidig har Formula Micro afleveret et regnskab, der sluttede 30. april i år. Det er Michael Dam dog ikke helt parat til at lade champagnepropperne springe over. Det blev et beskedent plus på 75.000 kroner før skat.

"Det er OK. Jeg er glad for det er i plus. Men det er ikke sådan, når revisoren får fat i regnskabet.," siger Michael Dam med et smil, men signalerer samtidig tydeligt, at han gerne havde set et lidt større plus.

Så det positive er signal er altså, at regnskabsresultatet er positivt. Det er endda andet år i træk, at Formula Micro kan fremvise et plus på bundlinjen, efter en årrække med dårlige resultater, der har udhulet egenkapitalen.

Michael Dam fortæller da også, at forretningen er gået støt, men at der i sidste regnskabsår også var en del fokus internt, hvor man blandt andet skiftede økonomisystem.

I 2011 købte Formula Micro også en lokal hosting-virksomhed, og udvidede dermed forretningen. I forvejen har Formula Micro en Navision-forretning, en kopi- og service-forretning, samt salg og implementering af pc- og server-løsninger.

De nytilkøbte hosting-aktiviteter, der ligger i det separate selskab Formula Micro Hosting, er ligeledes kommet ud med et lille plus.

"Jeg forventer at indeværende regnskabsår bliver betydelig bedre end det regnskab, vi netop har afleveret. Vi har gang i gode projekter, der gerne skulle give et bedre regnskab. Det kan jeg se allerede nu," siger Michael Dam.

Det går så godt, at Micahel Dam har forøget medarbejderstaben med to personer.

"Vi får et rigtig godt år i Navision-forretningen, så i forhold til årene lige efter krisen, er jeg optimist," konstaterer Michael Dam.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere