Danske it-firmaer efter kritik: Derfor er vores priser fair

Fire store danske it-firmaer mener ikke, at de tager overpris for deres outsourcing-ydelser, som rapport ellers viser. Se her, hvordan de når frem til den konklusion.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Læs også:

Kritik: Disse danske outsourcing-firmaer tager overpris.

Derfor svinger danske outsourcing-priser så meget

Test dig selv: Så lidt bør du betale for din it-outsourcing

Priserne på it-outsourcing varierer alt efter, hvilke leverandører der deltager i udbudsrunden.

Hvis du kun får tilbud fra de fire største leverandører i Danmark, får du en langt højere pris, end hvis du også har inkluderet andre spillere.

Det konkluderer en ny endnu ikke offentliggjort benchmark-undersøgelse, som Zangenberg & Company har udarbejdet. Det kan du læse mere om her.

"Når man alene vælger at indgå i dialog med de fire store leverandører IBM, KMD, CSC og NNIT, ender man med en aftale, der er minimum 25 procent over markedsprisen."

Det siger Henrik Zangenberg, direktør for it-rådgivningsvirksomheden Zangenberg & Company, om de nyeste resultater fra benchmarkundersøgelsen.

Læs Henrik Zangenbergs kritik af markedet her.

Hvor er undersøgelsen? 

Computerworld har forelagt anklagen for de fire store leverandører, der altså tæller KMD, IBM, NNIT og CSC. 

Det generelle svar er dog, at det ikke er deres opfattelse, og at man desuden ikke kan forholde sig til en undersøgelse, der endnu ikke er offentliggjort.

Læs også: Kritik: Disse danske outsourcing-firmaer tager overpris.

Det siger leverandørerne

Læs også: Kritik: Disse danske outsourcing-firmaer tager overpris.

Hvad er jeres kommentar til, at en undersøgelse viser, at jeres outsourcingpriser i særlige tilfælde konsekvent ligger minimum 25 procent over markedsprisen? 

"Helt overordnet er det svært at forholde sig til en undersøgelse, som vi ikke kender til. Benchmarking er i øvrigt ikke nogen let øvelse," siger Marius Winther Rasmussen, underdirektør hos KMD, og tilføjer: 

"Det er vores opfattelse, at kunderne er professionelle indkøbere og er rigtig skarpe på pris og kvalitet. I KMD har vi succes med at fastholde vores kunder og få nye kunder, og det ville ikke være tilfældet, hvis de betalte for meget. Kunderne er dygtige til at navigere i markedet," siger han.

Hos IBM vil man gerne se undersøgelsen, før man udtaler sig om den. 

"Det er svært at kommentere på, når jeg ikke kender de data, som Zangenberg sidder med, og jeg kan dermed ikke forholde mig til, om han har ret eller ej. Vi er i markedet for at gøre forretning, og vi er meget opmærksomme på, at vi leverer en ydelse, som er konkurrencedygtig, men samtidig har et højt kvalitetsniveau. Jeg ser frem til at se undersøgelsen," siger IBM's outsourcing-direktør, Henrik Bodskov. 

Konkurrencen er altid ultimativ

Billedet ændrer sig ikke meget hos de to sidste leverandører NNIT og CSC. 

"Vi opfatter altid konkurrencen som ultimativ, og vi prisfastsætter ikke forskelligt afhængigt af, om det er den ene konkurrent eller den anden, siger Michael Bjerregaard, der er salgsdirektør hos NNIT.:

"Vi har altid sved på panden og gør vores yderste. Jeg synes, både kunderne og rådgiverne er dygtige til at få bragt sig i en gunstig position."

Man kan ikke sammenligne æbler og pærer 

Og CSC skriver denne udtalelse til Computerworld: 

"Helt overordnet kan vi se, at der findes mange undersøgelser, der forsøger at konkludere på priserne for outsourcing. Det er meget svært og sjældent troværdigt, fordi man ofte sammenligner æbler og pærer." 

"Outsourcing - i den form CSC leverer den, bygger blandt andet på en ekstrem høj grad af sikkerhed og driftsstabilitet, som ikke nødvendigvis kendetegner alle andre dele af outsourcing-markedet," udtaler Kim Ege Møller, pressechef hos CSC.

Læs også:

Kritik: Disse danske outsourcing-firmaer tager overpris.

Derfor svinger danske outsourcing-priser så meget

Test dig selv: Så lidt bør du betale for din it-outsourcing

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S