Artikel top billede

Kina bygger verdens vildeste computer nogensinde

Den nye supercomputer vil efter planen står færdig i 2015 og Kina regner med, at den på det tidspunkt vil være verdens hurtigste.

Computerworld News Service: Netop som USA har lanceret, hvad der forventes vil blive verdens hurtigste supercomputer på 20 petaflops, offentliggør Kina nu, at landet vil bygge en supercomputer, der vil være fem gange så hurtig, når den står færdig i 2015.

Den bærer navnet Tianhe-2 og vil køre ved 100 petaflops (det er 100 millioner milliarder floating point-beregninger pr. sekund), oplyser Guangzhou Supercomputing Center, hvor maskinen vil stå.

Tianhe-2 vil hjælpe Kina i konkurrencen med andre landes fremtidige supercomputere. Eksperter regner med, at de hurtigste supercomputere i 2018 vil nå op på 1.000 petaflops.

Dette er ikke Kinas første forsøg på at bygge verdens hurtigste supercomputer. Kina indtog med Tianhe-1A i 2010 kortvarigt førstepladsen i konkurrencen om verdens kraftigste supercomputer. Den computer er nu allerede nede på en femteplads med sin teoretiske spidsbelastning på 4,7 petaflops. Den bruger processorer fra Intel og Nvidia.

Ligesom Tianhe-1A vil Tianhe-2 blive designet af Kinas Nationale universitet for forsvarsteknologi.

Kina vil fremad

Kina skubber på for udviklingen af supercomputer-kapacitet, forklarer Zhang Yunquan, der er professor ved Institute of Software, Chinese Academy of Sciences, der følger udviklingen af Kinas hurtigste supercomputere.

Kina sigter efter at have en supercomputer i 2015, der kan nå op på 100 petaflops og i 2018 én exaflops (1.000 petaflops), fortæller han.

Denne udvikling foregår under Kinas "863 program", som blev grundlagt i 1986 med det formål at fremme de vigtigste områder af landets teknologiske udvikling.

"Det gav os en stor drivkraft at tage føringen med verdens hurtigste supercomputer og gjorde os sikre på, at vi kunne udvikle bedre maskiner," kommenterer han.

Men selvom Kina hidtil hovedsageligt har benyttet sig af chip og software fra USA i sine supercomputere, så mener Zhang, at dette vil ændre sig gradvist, i takt med at landet investerer mere i udviklingen af egen teknologi.

Kinesisk udviklet processor

Et tydeligt eksempel på denne udvikling er, da Kinas supercomputer Sunway Bluelight sidste år fik en del medieomtale for at benytte den hjemligt udviklede processor Shenwei 1600.

"Dette viste, at vi kan producere en supercomputer på én petaflops med vores egen teknologi," påpeger Zhang.

"Jeg tror, at designet af de nye supercomputere i Kinas forsøg i fremtiden på at opnå regnekraft i exa-skala udelukkende vil benytte sig af hjemligt udviklede processorer. Jeg vil i hvert fald ikke afvise muligheden for det."

"Men vi kunne selvfølgelig også gå en anden vej og ende med at bruge både udenlandske og hjemligt udviklede chip," tilføjer han.

Kina er dog ikke ene om at sigte efter at kunne levere 100 petaflops i 2015. EU, Japan og USA har lignende ambitioner, bemærker Jack Dongarra, der er datalog ved Universitet i Tennessee, som også arbejder med at rangordne verdens 500 hurtigste supercomputere.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere