Artikel top billede

På Skat hjemmeside kan man finde ovenstående tekst. Dog kommer ingen firmaer på listen før til december.

Skat vil offentliggøre alle firmaers skatte-data på nettet

Lister over hvor meget danske virksomheder betaler i Skat er lige på trapperne. "Urimelig mistænkeliggørelse," mener Dansk Industri.

Lister over hvor meget - eller lidt - danske virksomheder betaler i skat, er lige på trapperne.

Det oplyser Skatteministeriet overfor Computerworld.

"Skat har under udviklingen af den tekniske løsning været i dialog med forskellige erhvervsorganisationer. Fra disse har Skat modtaget en række input, som i øjeblikket implementeres og testes. Denne proces har taget lidt længere tid end beregnet," skriver ministeriet.

Og det for betydning for lanceringen af de omdiskuterede, åbne skattelister, fremgår det af udmeldingen fra Skatteministeriet.

"Det betyder, at de åbne skattelister for selskaber ikke - som oprindeligt forventet - offentliggøres ultimo november. De åbne skattelister vil blive offentliggjort, så hurtigt som det er muligt i løbet af december måned," hedder det.

Det er regeringen som med en ny lov i sommers har valgt at virksomheders skattebetaling skal offentliggøres på Skats hjemmeside fra indkomståret 2011.

Modstand mod listen

Hos Dansk Industri - ITEK er man kraftige modstandere af de åbne skattelister.

"I DI Itek synes vi, at en sådan liste er en helt urimelig mistænkeliggørelse af multinationale virksomheder, hvorfor vi tager afstand fra, at man vil offentliggøre en sådan liste - navnlig i lyset af den negative kontekst, som listen præsenteres i, nemlig mistænkeliggørelse," udtaler dirketør Tom Togsverd fra ITEK.

Han understreger, at selvfølgelig skal de multinationale betale skat som alle andre, hvilket han også er overbevist om, at de gør.

DI: Multinationale bidrager mere
Samtidig peger han på data fra Skat selv, der skulle afkræfte, den manglende betaling af skat i Danmark.

"Skat har selv fremlagt data, der dokumenterer, at multinationale selskaber faktisk bidrager mere til selskabsskat end danske virksomheder i gennemsnit," forklarer han.

Hertil kommer, at de multinationale selskabers bidrag til samfundsøkonomien er langt større end de milliarder, der betales i selskabsskat.

I det hele taget er det Iteks agenda at skabe vækst.

Og det gør vi netop ved at gøre det attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig - og udbygge de aktiviteter, de har - i Danmark."

"I det lys havde vi brug for en anden type opmærksomhed over for udenlandske selskaber, hvor vi byder dem velkommen og giver udtryk for, hvor meget vi værdsætter, at de er her," siger Tom Togsverd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere