Artikel top billede

Gode råd til LinkedIn: Scor drømmejobbet i juleferien

Du kan bruge juleferien til at genoplive dine relationer og udbygge netværket med LinkedIn, mener karriere-ekspert.

December er ikke kun lig med jul. Det er også det bedste tidspunkt at gå efter drømmejobbet på.

Hvis man skal tro Lindsey Pollak, der er karriererådgiver og global talskvinde for LinkedIn, er årets sidste måned god at søge job i, fordi mange ikke tror, at firmaerne ansætter folk op til ferien.

Derfor er det ifølge Lindsey Pollak en rigtig god idé at trimme sine profiler på karriereportaler som netop LinkedIn i december måned.

For mens konkurrenterne til drømmejobbet er gået i jule-hi, kan du bruge LinkedIn til at skabe et forspring i forhold til dine konkurrenter ved at genskabe relationer eller skabe nye kontakter.

Opdater din profil på LinkedIn

I din søgen efter drømmejobbet er det en god idé at tage dig tid til at opdatere din profil på LinkedIn med de informationer, som er relevante for drømmejobbet.

Du kan passende reflektere over det seneste år og tænke over, hvilke resultater du har opnået.

Det kan for eksempel være, at du har stået i spidsen for et stort frivilligt projekt, der viser dine organisatoriske evner.

Du kan også gøre opmærksom på dig selv ved at gøre din LinkedIn-aktivitet offentlig. På den måde skubber du dine opdateringer ud i dit netværk. Det er en god mulighed for at komme på radaren hos en kommende arbejdsgiver.

Genopret forbindelsen til tidligere kollegaer og venner

Ferien er det oplagte tidspunkt at nå ud og komme i kontakt med de folk, du ikke har talt med i et stykke tid. 

Det kan være folk, du har arbejdet med, gamle klassekammerater eller medlemmer af faglige netværk eller organisationer, som du tidligere har været en del af.

Sådan sælger du dig selv i dit netværk

Ifølge Lindsey Pollak er det en rigtig god idé at gøre alle dine henvendelser personlige. 

Frem for at sende den samme standard-julehilsen til alle dine kontakter bør du være mere selektiv og tilpasse den enkelte hilsen til hver enkelt person, som du ønsker at genskabe kontakten til.

Det viser nemlig, at du ikke bare er overfladisk.

I din personlige julehilsen er det en rigtig god idé at nævne, at du har lagt mærke til personens karriereudvikling. 

Sig eventuelt tillykke med forfremmelsen og inviter vedkommende til en snak over en kop kaffe i det nye år, men gem nyheden om, at du søger drømmejobbet, til I mødes, lyder Lindsey Pollaks råd.

Udnyt dit nærmeste netværk

Før du tager på familiebesøg i julen, anbefaler Lindsey Pollak, at du kigger folks LinkedIn-profiler igennem for at være up to date med de projekter, de arbejder på, og som du kunne være interesseret i.

Det kunne jo være, at der var nogen i din familie, som kunne hjælpe dig videre i din søgen efter drømmejobbet.

Familiemiddagen er en god anledning til at tale karriere, men vær specifik, når snakken rammer drømmejobbet. Og det er mindst lige så vigtigt at følge op i det nye år.

For eksempel kan du sende en anmodning på LinkedIn eller en besked for at holde kontakten.

Følg op

Netop fordi rigtig mange folk tror, at arbejdsgiverne ikke hyrer folk i december, har du med din ansøgning en langt bedre chance for at skille dig ud hos arbejdsgiveren.

Rekrutteringsafdelingen skal nemlig nok holde øje med indbakken, hvis der et job ledigt, og er de jobsøgende ikke så aktive, er dine chancer logisk nok større.

Lindsey Pollak anbefaler også, at du følger din ansøgning op med at give arbejdsgiveren besked om, at der er specifikke passager i din ansøgning, som vedkommende skal være ekstra opmærksom på.

Det er også her, du kan skrive, at du har bemærket, at der er sket noget nyt hos arbejdsgiveren, bare for at vise, at du er opdateret på, hvad der sker i branchen.

Læs også:

Sådan bliver du mere synlig på LinkedIn

Pimp din LinkedIn-profil og få et bedre job




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere