Artikel top billede

Kendis-hacker idømt ti års fængsel

Manden der spredte nøgenbilleder af Scarlett Johansson har nu fået sin straf.

I oktober sidste år kunne politiet i Jacksonville i Florida anholde en 35-årig mand, som menes at stå bag hackerangreb mod flere end 50 berømtheder. Han havde stjålet nøgenbilleder fra kendissernes computere og smartphones - billeder, der efterfølgende er lækket på nettet.

Hackeren har blandt andet fået fat i private nøgenbilleder af skuespillerinden Scarlett Johansson og sangstjernen Christina Aguilera.

Nu har Christopher Charney fået sin dom. Den lyder på 10 års fængsel, skriver Associated Press.

Scarlett Johansson mødte ikke selv op i retten, men afleverede et tårevædet båndet videoudsagn, hvor hun sagde at hun følte sig ydmyget og krænket.

Politiet var på sporet af Charney i 11 måneder, inden han blev anholdt - men billedet af den hemmelighedsfulde super-hacker holdt ikke helt.

Det har tilsyneladende været meget let for hackeren at trænge ind hos de kendte. Netop det faktum, at deres privatliv allerede er udbredt i medierne, betyder typisk at det er nemt at gætte deres kodeord og sikkerheds-spørgsmål.

Det hjælper jo ikke meget at vælge "Hvad hedder min kat" eller "Hvor er jeg født" som sikkerheds-spørgsmål, hvis disse oplysninger allerede er kendt af offentligheden.
 
I et tv-interview sidste år efter anholdelsen forsøgte Charney at undskylde sine gerninger.

"Jeg startede, fordi jeg var nysgerrig, og så blev jeg afhængig af at se, hvad stjernerne laver bag kulisserne," sagde Charney.

Han udtrykkede lettelse over, at politiet endelig har fanget ham, og hævdede desuden, at han aldrig havde til hensigt at sælge eller offentliggøre billederne.

I retssagen kom det også frem, at han havde hacket to kvindelige bekendte og videresendt deres nøgenbilleder. En af kvinderne har efterfølgende fået en depression, mens den anden lider af angstanfald.

Charney erklærede sig skyldig i ni anklagepunkter - herunder at han har hacket mailkonti for kendisserne.

Den maksimale straf lød på 60 års fængsel, men han slap altså noget billigere. De fleste af de 26 oprindelige anklagepunkter blev fjernet, og Charney indgik en handel med anklageren, som blandt andet betød, at han måtte aflevere sin computer, eksterne harddiske og mobiltelefon.

Skuespilleren og sangeren Renee Olstead sagde i retten mandag, at hun har forsøgt selvmord, efter at hackeren spredte hendes nøgenbilleder på nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere