Publiceret d. 4. januar 2013 kl. 10.00
ANNONCE:
Cybervåben
Kaspersky opererer med tre typer cybervåben:
- ‘Destroyers' er programmer udviklet til at ødelægge databaser og information generelt. De kan bruges som ‘logiske bomber' der indføres i offerets system og kan tidsindstilles til at ødelægge. Wiper er et kendt eksempel.
- Spionageprogrammer som Flame, Gauss, Duqu og miniFlame. Det primære formål med denne type malware er at indsamle information f.eks i industrisystemer (Autocad projekter, SCADA systemer etc.). Informationerne bruges til at udvikle endnu mere avancerede cybervåben.
- Sabotageværktøjer er de ultimative cybervåben, som kan tilføje ofrene fysisk skade. Denne kategori omfatter bl.a. Stuxnet-ormen.
- ‘Destroyers' er programmer udviklet til at ødelægge databaser og information generelt. De kan bruges som ‘logiske bomber' der indføres i offerets system og kan tidsindstilles til at ødelægge. Wiper er et kendt eksempel.
- Spionageprogrammer som Flame, Gauss, Duqu og miniFlame. Det primære formål med denne type malware er at indsamle information f.eks i industrisystemer (Autocad projekter, SCADA systemer etc.). Informationerne bruges til at udvikle endnu mere avancerede cybervåben.
- Sabotageværktøjer er de ultimative cybervåben, som kan tilføje ofrene fysisk skade. Denne kategori omfatter bl.a. Stuxnet-ormen.
Indholdsfortegnelse:
Sådan vil vi udkæmpe fremtidens krige
Danmark skal have angrebs-cyberhær
Det kan ikke komme som den store overraskelse, at krig ikke kun er forbeholdt kamptrænede soldater.
På den virtuelle cyber-slagmark bliver der også skudt med skarp ammunition. 2012 bød på helt nye uopdagede cybervåben.
"I 2010 var der kun Stuxnet. I 2011 var der kun Duqu. I 2012 har vi fundet fire nye - Flame, Gauss, miniFlame og Wiper," siger Costin Raiu, direktør for global research og analyse i Kaspersky.
Endnu mere cyberkrig
De nye observationer er blevet offentliggjort i en ny sikkerhedsbulletin fra 2012 om cybervåben fra Kaspersky.
Rapporten gennemgår, hvordan der i løbet af 2012 blev fundet endnu flere statsudviklede cybervåben samt angreb med disse.
Det tyder på en markant stigning i cybervåben.
"Vi kan kun antage, at der er en stor stigning i cyberkrigsførelse og de medfølgende cybervåben," siger Costin Raiu.
I realiteten er det faktisk ikke til at sige, om der har været en stigning sidste år. De forskellige våben er nemlig bare observeret i 2012. Ingen ved reelt, hvor lang tid de har været anvendt, eller hvor mange flere der præcist er.
"Det menes at Flame blev skabt tilbage i 2006, hvilket altså betyder, at det har huseret uopdaget i seks år. Det rejser et meget relevant spørgsmål: Hvor mange andre programmer er der, vi ikke kender til? Det ved ingen med sikkerhed," siger han.
De nye trusler er statsudviklede
Det er særligt i Mellemøsten, at de mest avancerede cybervåben er blevet observeret, og det er også her, der har været flest angreb.
Og det er øjensynligt ikke en programmør i en dunkel kælder, der har siddet og skrevet ondsindet kode.
"Mange af de nye cybervåben er ekstremt sjældne. Stuxnet, som blev observeret i 2010, estimerer vi har kostet omkring 280 millioner kroner at udvikle," siger Costin Raiu og fortsætter:
"Der kan ikke være mange, der vil bruge den slags penge på at udvikle et stykke software, som kun kan udføre sabotage uden nogen former for direkte økonomisk profit. Vores vurdering er derfor, at der i mange af tilfældene er tale om statsudviklede cybervåben," siger han
.
Fortsættes ...
Indhold:
- Kommentarer
