Myndighed: Danskerne skal deaktivere Java nu

Myndigheder i blandt andet Danmark, Sverige og USA advarer nu borgerne mod at benytte det Java i deres browsere. Se her, hvordan du slår Java fra i din browser.

Artikel top billede

Læs også:

Kæmpe 0-dags-hul fundet i Java - din netbank i fare

Det officielle danske sikkerhedscenter Danmark, DK-CERT, advarer nu danskerne om at bruge browsere med Java 7 aktiveret.

Det skyldes, at der er fundet et yderst kritisk sikkerhedshul i Java 7, som potentielt kan give hackere adgang til din computer, hvis du skulle have været så uheldig at klikke på inficerede links på nettet.

"I august så vi et lignende sikkerhedshul i Java, og vores anbefaling er denne gang, at borgerne skal deaktivere browserens Java-plugin," siger chefen for DK-CERT, Shehzad Ahmad, til Computerworld.

Brug anden browser til NemID

Samtidig med deaktiveringen af Java anbefaler Shehzad Ahmad, at borgerne benytter en anden browser til udelukkende at bruge sider, hvor de skal logge på med NemID.

Det kunne eksempelvis være netbanken eller Borger.dk

Så hvis du eksempelvis benytter Internet Explorer som din foretrukne browser, bør du ifølge Shehzad Ahmad benytte enten Chrome, Firefox eller en tredje browser til udelukkende at logge ind på NemID-sites, som man har tillid til, så denne anden browser undgår risikoen for at blive sovset ind skadelig kode.

Denne anbefaling gælder, indtil Java-leverandøren Oracle har fikset dette helt friske sikkerhedshul, som blev fundet torsdag og allerede bliver udnyttet til at stjæle folks identiteter, penge og tvinge sig fjernadgang til andres computere.

Amerikanerne advarer også

Også det amerikanske it-sikkerhedcenter US-CERT advarer nu på dets hjemmeside mod brugen af Java 7 update 10.

Sikkerhedscentret, der hører under det amerikanske Homeland Security-ministerium til beskyttelse af amerikanere og amerikansk territorium, skriver, at sårbarheden i Java 7's 10 update er ramt, og alle browsere med plugin til Java er i højrisiko for at blive inficeret.

US-Cert går så langt i sit løsningsforslag, at der står på hjemmesiden, at nye Java-sårbarheder med en vis sandsynlighed også vil blive opdaget i fremtiden.

"For at forsvare sig mod den nuværende trussel og fremtidige Java-sårbarhader, så slå Java fra i webbrowsere," står der at læse.

Også hos den svenske CERT-SE anbefaler, at brugerne slår Java fra i deres browsere.

Den svenske CERT-tjeneste linker til Oracles amerikanske hjemmeside, hvor du kan få hjælp til at slå Java fra i din browser. 

Sådan slår du Java fra

For at slå Java fra i den enkelte browser kan du gøre benytte følgende opskrifter for de tre største browsere.

Internet Explorer: Det gøres ved at gå ind under "Internetindstillinger" og videre til "Programmer" og "Administrer" for derefter at deaktivere Java.

Chrome: I Chrome kan man i adressefeltet skrive chrome://plugins/ for derefter at deaktivere Java.

Firefox: Klik på "Funktioner" derefter "Tilføjelser" og "Plugins", hvorefter Java deaktiveres.

Læs også:

Kæmpe 0-dags-hul fundet i Java - din netbank i fare

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS