Artikel top billede

Her er de nye BlackBerry 10 smartphones

Så er den nye generation af BlackBerry klar. Et navneskifte og en overraskende nyansættelse skal markere et vendepunkt for selskabet.

Research In Motion (RIM) har lanceret den nye BlackBerry 10 platform og samtidig præsenteret de første to smartphones med den nye software-generation. Selskabet har også skiftet navn til det mere logiske BlackBerry. Det skal markere en frisk start for det canadiske selskab, der har haft svært ved at følge med Android og iPhone.

BlackBerry 10 er optimeret til touch, men den ene af de to nye modeller, Q10, har stadig et hardware-tastatur. Den anden nye model, Z10, har kun et skærm-tastatur. Den har et 4,2-tommers display med en pixel-tæthed på 356 punkter per tomme, der skal sammenlignes med 326 ppi i iPhone. For at få plads til det fysiske tastatur er skærmen kun på 3,1-tommer i Q10.

Både Z10 og Q10 har en 1,5 GHz Snapdragon S4 Plus-processor, 2 GB hukommelse og 16 GB intern lagerplads. Begge nye modeller har 4G-understøttelse.

Den amerikanske pris for Z10 oplyses til 599 dollar eller omkring 3.300 kroner uden kontrakt.

Holder arbejde og privatliv adskilt

Softwaren bygger på QNX ligesom tablet-pc'en Playbook og understøtter også multitasking. De sidste otte aktive applikationer vises i en slags taskmanager, men der kan køre flere apps i baggrunden. Der er en funktion til håndtering af beskeder, kaldet Peek, hvor man blandt andet kan samle meddelelser fra sociale netværk som Facebook, Twitter og LinkedIn. Det samme gælder for BlackBerry Hub, der fungerer som et centralt knudepunkt for mail, chat-beskeder og opdateringer fra sociale netværk.

En af de vigtigste funktioner for BlackBerry 10 er det såkaldte Balance, hvor man opretter forskellige miljøer til privat og erhvervsmæssig brug af telefonen. Begge fungerer helt uafhængigt af hinanden. For virksomheder betyder det, at man ikke behøver frygte, at private apps kan få adgang til følsomme data.

Der er mange andre små og store nyheder i BlackBerry 10. Hele det mobile operativsystem har fået et nyt og mere tidsvarende design og der er en ny funktion til autofuldførelse i skærmtastaturet. Det skulle nu selv være i stand til at finde ud af, hvilket sprog man skriver på.

BlackBerry 10 har også fået en Siri-lignende digital assistent, der reagerer på talte kommandoer. Der er en ny mobil browser med HTML5-understøttelse og en funktion kaldet Remember, der skal hjælpe med at samle og organisere indhold fra nettet.

Popstjerne hyret som kreativ direktør

Der er mange tusinde nye applikationer i selskabets egen app store, BlackBerry World, og der er nu også adgang til et stort katalog med musik, film og tv-udsendelser. Men video-sektionen er indtil videre kun tilgængelig i USA, Canada og Storbritannien, og selvom der kan downloades musik i 18 lande, er Danmark ikke med i den første gruppe.

Til gengæld ser det ud til, at USA bliver et af de sidste steder hvor de nye telefoner kan købes. I Storbritannien kan modellerne allerede købes fra den 30. januar, mens forbrugerne i USA må vente indtil marts.

Det nye fokus på underholdning understreges af, at BlackBerry har ansat sangerinden Alicia Keys som "global creative director". Hun skal nu stå i spidsen for udviklingen af nye musik- og video-tjenester på platformen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere