Artikel top billede

Så let kan andre snage i billederne på din iPhone

En simpel hacker-metode kan give andre adgang til indhold på din iPhone.

Læs også:

Afsløring: Så let kan andre gætte din PIN-kode

Apple arbejder på helt ny form for password til iPhone

PIN-koden på din iPhone er en fornuftig sikkerhedsforanstaltning, men desværre er den ikke uden huller.

Det er tidligere blevet afsløret, hvor let det generelt er at gætte sig til andres PIN-koder, men hvor det først og fremmest skyldes, at folk vælger for forudsigelige PIN-koder, så er problemet denne gang, at styresystemet iOS 6.1 indeholder et uheldigt hul.

Hvis de forkerte folk skulle få fingrene i din iPhone, vil det i værste fald kunne betyde, at de får adgang til dine billeder, og at de kan foretage telefonopkald på din regning.

Siden Jailbreaknation.com, der har opdaget hullet, beskriver, hvordan det lader sig gøre.

Metoden indebærer en række trin - blandt andet, at man foregiver at ville foretage et nødopkald for så at annullere kaldet med det samme.

Det skal understreges, at Computerworld naturligvis ikke vil opfordre til, at man ringer til alarmcentralen for sjov, men desværre ser hullet ud til at være ganske korrekt observeret af Jailbreaknation.com.

Når man først har listet sig forbi PIN-koden, kan man blandt andet få adgang til billeder på telefonen og sende emails og tekst-beskeder via kontakt-listen, som man får adgang til.

Se det demonstreret her:

Apple har over for AllThingsD bekræftet, at der er et hul i iOS 6.1.

"Apple tager bruger-sikkerhed meget alvorligt. Vi er opmærksomme på dette problem og vil levere et fix i en fremtidig software-opdatering," siger Apples Trudy Muller til AllThingsD.

Så sent som i sidste uge kom det frem, at Apple arbejder på at erstatte de traditionelle PIN-kodermed et system, der i stedet bygger på billed-genkendelse.

Ifølge en patent-ansøgning bygger det nye adgangs-givende system på en ide om, at brugeren for at få adgang til iPhonen eller iPad'den korrekt skal identificere et billede af en person, der er tilfældigt valgt blandt telefonens liste over kontakter.

Læs også:

Afsløring: Så let kan andre gætte din PIN-kode

Apple arbejder på helt ny form for password til iPhone




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere