Derfor har Danmark brug for endnu mere DNS-blokering

Danmark bør indføre et helt nyt lag af internetfiltrering for at dæmme op for it-kriminalitet, mener sikkerheds-virksomhed.

Artikel top billede

Læs også:
Derfor fjerner ingen de forældede DNS-blokeringer

Advarsel: DNS-blokeringer er vejen mod censureret internet

Koks hos dansk politi: Spærrer for 8.000 websites

Sådan anvender 3 særlig overvågnings-teknologi

Sikkerhedsvirksomheden CSIS ser gerne, at endnu flere domæner blokeres hos de danske internetudbydere.

Det skal ske gennem DNS-blokeringer, der skal implementeres hos udbyderne.

"Vi er nødt til at gå et skridt dybere. Blokeringerne skal omfatte de domænenavne, der ikke bliver brugt til andet end it-kriminelle handlinger," siger Jan Kaastrup, der er teknisk direktør i CSIS.

Blokeringerne skal forhindre at danske computere eller andre enheder, der er ramt af malware, i at kommunikerer tilbage til it-kriminelle, der ifølge CSIS høster det data, som malwaren sender tilbage.

Ingen øget censur

Sikkerhedsvirksomheden CSIS mener ikke, at en eventuel etablering af den nye form for DNS-blokeringer vil medføre øget censur på internettet.

Løsningen med DNS-blokeringer benyttes i dag allerede flittigt, og er blevet kritiseret af flere politiske partier, og ikke mindst telebranchen selv, for at være alt for nem at omgå, og for at censure internettet.

Malwaren kan omgå DNS-blokeringerne

Ifølge CSIS virksomheden er det nødvendigt at indføre nye DNS-blokeringer, for at sætte en stopper for den it-kriminalitet danskerne udsættes for.

"Hvis man blokerer for samtlige kendte domænenavne, der benyttes til malware, så afbryder du kommunikationen til de it-kriminelle, og du forhindre samtidig malwaren i at muterer sig, hvis de it-kriminelle eksempelvis forsøger at opdatere malwaren," mener Jan Kaastrup.

Den tekniske direktør erkender, at det er meget nemt at omgå DNS-blokeringerne, og at malwaren måske endda, selv kan gøre det for brugeren.

"Det er rigtigt, at man godt kan undgå DNS-blokeringerne i dag. Man kan også forestille sig, at malwaren vil bruge en anden DNS-server på en computer, end den som teleselskabet stiller til rådighed," siger Jan Kaastrup og fortsætter:

"Derudover kan brugeren jo selv ændre DNS-serveren, hvis de vil det. Så det kan være svært at gøre noget ved."

Her er et alternativ, der kan gå endnu dybere end DNS-blokeringer

Selvom DNS-blokering er den foretrukne løsning for sikkerhedsvirksomheden, peger Jan Kaastrup på et alternativ, der kan gå endnu længere end DNS-blokeringer.

"Et eksempel er Deep-Packet-Inspections, der vil medføre at teleudbyderen kan inspicere, hvor trafikken helt præcist går hen. Problemstillingen er dog, at mange malware typer krypterer data, som den kommunikere tilbage til de it-kriminelle," siger Jan Kaastrup.

Når man snakker om Deep-Packet-Inspection, kan det så ikke sidestilles med decideret overvågning og censur?

"Man skal jo kun lave Deep-Packet-Inspection mod servere, vi ved, der bliver til malware-kommunikation. Der ligger jo typisk ikke legitime hjemmesider på de servere, der bruges af de it-kriminelle. Men der er selvfølgelig en lille procentdel, der ligger på legitime servere."

CSIS: Blokeringer er ikke censur
Men I mener ikke, at jeres forslag vil betyde øget internetcensur?

"Forslaget er jo det samme, som at blokere for et phisting-site i din browser. Blokering af The Piratebay, det er efter min mening censur, men en blokering af virus på din maskine, der afleverer data direkte til it-kriminelle. Det synes jeg ikke er censur,"

Men som forbruger vælger du selv sin browser og eventuel phising-filtrering, jeres forslag lægger vel op til decideret filtrering, der ikke kan kontrolleres af forbrugeren?

"Jeg synes, at det er forkert om tale om censur," siger Jan Kaastrup og afslutter:

"Lad os lave en sammenligning. Er det censur, at man ikke må gå ind på hjemmesider, der har børnepornografi? Det kan man også diskutere. Min pointe er bare, at domæner vi vil blokere for ikke bruges til andet end kriminalitet."

Sikkerhedsvirksomheden CSIS mener, at det vil være naturligt, at en eventuel ny blokeringsløsning, skal administreres af tjenesten DKCERT, der i dag beskæftiger sig med varsler om akutte trusler mod it-sikkerheden på internettet.

Læs også:
Derfor fjerner ingen de forældede DNS-blokeringer

Advarsel: DNS-blokeringer er vejen mod censureret internet

Koks hos dansk politi: Spærrer for 8.000 websites

Sådan anvender 3 særlig overvågnings-teknologi

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Jannie Rossell Holst som medarbejder i Product Sales ved afd. Aarhus. Hun kommer fra en stilling som medarbejder i Licensteamet hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

    Birthe Kamstrup

    Norriq Danmark A/S