Artikel top billede

Danske medier stjæler YouTube-videoer: "Vi gør dem en tjeneste"

Sjove billeder og videoer fra nettet kopieres ind på Ekstra Bladet og BT's netsider. Dobbeltmoralsk eller en del af nettets fødekæde?

Nuttede babyer og tossede katte er fast inventar på diverse nyhedssider, der nemt og hurtigt for eksempel kan indlejre dem fra YouTube.

Men blandt andre BT og Ekstra Bladet tager skridtet helt ud og ripper nu hele video-klip fra YouTube. Kopierer dem. Lægger dem på deres egne sider. Med deres egne reklamer ovenpå.

To eksempler her og her.

En omgang med ophavsrettigheder som ifølge YouTube og en dansk advokat er i strid med loven.

Klart ulovligt

En typisk YouTube-video har en såkaldt "standard YouTube-licens". Det vil sige, at man giver Google ret til at vise sine videoer, men at man selv beholder ophavsretten til sine optagelser.

"Det er helt klart i strid med både YouTubes betingelser, men også de enkelte videoindholdsejeres ophavsretsretlige rettigheder at benytte det på en måde, hvor man downloader det," siger Martin von Haller Grønbæk, partner og advokat hos BvHD.

"Hvis der ikke er givet eksplicit tilladelse til at downloade det, så må man ikke downloade det".

Googles danske pr-ansvarlige Christine Sørensen bekræfter over for ComON, at det er imod YouTubes retningslinjer at downloade og kopiere videoer fra YouTube uden eksplicit samtykke fra den egentlige rettighedshaver.

Ekstra Bladet: Folk vil jo gerne ses
Men Ekstra Bladet har sin egen definition af ophavsretsloven på YouTube.

Bladets webtv-chef forklarer, at man skelner mellem rettighedsbeskyttet indhold i klassisk forstand - og materiale som privatpersoner deler på nettet.

"Det er et grænseområde, når private personer uploader materiale. Udgangspunktet er, at brugergenereret indhold er skabt for at blive spredt videst muligt. Folk uploader video til YouTube og andre sociale kanaler og medier for at blive set mest muligt. Her er Ekstra Bladet TV også en del af fødekæden. Er det danske brugere og danske optagelser, så tilstræber vi at kontakte brugeren," siger Thomas Stokholm, nyindsat chef for Ekstra Bladets web-tv, i en skriftlig kommentar til ComON.

Men uploaderen bliver ikke altid forsøgt kontaktet.

"Er det eksempelvis dansk eller udenlandsk? Har vi de nødvendige informationer? Kan vi dokumentere ægtheden osv. Hvem er afsenderen? Hvad er baggrunden for upload til YouTube? Vi deklarerer som regel altid videoklippets ophav. Altså, at det er fra YouTube - og ofte også, hvem der har lagt det op", siger Thomas Stokholm.

ComON har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Berlingske Media om BT's kopiering af YouTube-videoer.

Men udvikler Peter Brodersen har tidligere indhentet kommentarer fra Berlingske og andre mediehuses syn på ophavsret på YouTube.

Google: Ikke vores hovedpine
Private kan i dag tjene penge på reklamer på deres YouTube-videoer. Så når videoer kopieres fra YouTube, mister både uploaderen og Google mulighed for at tjene penge på indholdet.  

ComON har spurgt Googles danske presseansvarlige, om Google ikke selv har en interesse i at beskytte på YouTube som reklameplatform. Men hun ønsker ikke at forholde sig til de konkrete sager med Ekstra Bladet og BT. Og overlader det til brugerne at håndhæve ophavsretskrænkelser. 

"Det er rettighedshaveren, der skal gå ind og sige, at deres rettigheder bliver kompromitteret," siger Christine Sørensen til ComON.

Sådan bruger vi YouTube-videoer lovligt

Men tesen om at alle private udelukkende lægger ting på nettet for underholdningen og udbredelsens skyld, tør man ikke binde an på hos Metronome.

Produktionsselskabet laver udsendelsen Klipfiskerne til TV 2. Programmet baserer sig på videoer rundt omkring fra nettet.

"Inden vi gik i gang med produktionen, vurderede vi, at brugen af YouTube-klip i vores nye program ville gå ud over citatretten. Derfor har vi løbende kontaktet rettighedshaverne til klippene for at cleare rettighederne," forklarer Anne Kathrine Edelsgaard Andersen, juridisk chef hos Metronome.

Metronome har licenseret flere af videoerne gennem et internationalt bureau, som forvalter rettighederne for ophavsmændene ved navn Viral Spiral Group. Bureauet sørger for, at der flyder penge tilbage til private personer, der gerne vil tjene penge på deres sjove familievideoer. 

Et andet firma, Juke Videos, tilbyder lignende tjenester. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere