Fallerede Finn Helmer om nyt top-job: Begynder helt forfra

Interview: Den tidligere it-rigmand Finn Helmer begynder helt forfra med sit nye direktør-job efter hans personlige konkurs. Nu skal han til at opspare pension og tjene nogle penge igen, siger han.

Artikel top billede

(Foto: Hans Juhl)

Læs også:

Finn Helmer ny topchef i dansk teknologi-virksomhed

Konkurs truer dansk it-rigmand: Jeg er personligt i klemme

Den kendte it-mand Finn Helmer, der skød Giga til Intel for 10 milliarder kroner, men gik personligt konkurs for få måneder siden, har fået nyt job.

Det bliver ikke en økonomisk redning, men nu begynder han helt forfra.

"Her er jeg: Jeg har tabt, der er ikke noget at gøre. Nu starter jeg forfra," siger Finn Helmer.

Han forklarer iøvrigt, at det var en, han kendte, som kendte til virksomheden LiqTech International Inc og vidste, at den måske manglende en topchef, og som talte med bestyrelsesformanden, som kontaktede Finn Helmer.

"Vi holdt et møde og det hele kom i stand," fortæller Finn Helmer.

It-direktøren forklarer, at virksomheden passer ind i den måde, han arbejder på.

Produktet er særlige filtre til at rense blandt andet vand, som er en højteknologisk proces.

Virksomheden skal nu ruste sig til at komme ud på et lidt større marked - selvom den allerede er repræsenteret i det meste af verden, forklarer Finn Helmer.

Målet er at tjene mange penge

Hvad er målsætningen - er det et nyt Giga?

"Nu skal man jo ikke gå ind for at lave 10 milliarder igen. Jo, det ville være meget rart. Men mit mål, når jeg går ind i en virksomhed er at gøre det til en god, sund virksomhed, som tjener penge. Gerne mange penge. Og resten af det der kommer. Det kommer sådan lidt af sig selv."

"For hvis du tjener mange penge, så begynder folk at blive interesseret i at købe dig. I Giga fik vi jo købstilbud en eller to gange om måneden - og hvis vi ikke fik nogen, gik jeg ind i salgsafdelingen og sagde: Kan I så sælge noget mere," siger Finn Helmer med et grin.

Står med en uoverskuelig gæld

Hvad med din personlige konkurs - redder det her dig personligt og får dig ud af den klemme du er i?

"Nej. Det her er simpelthen at starte forfra. Her er jeg: Jeg har tabt, der er ikke noget at gøre, nu starter jeg forfra," fortæller han Computerworld.

"Jeg har fået mig et job, jeg skal til at tjene nogle penge og opspare en pension og så videre. Så må jeg se at komme igang igen."

Så du står ikke med en fuldstændig uoverstigelig gæld?

"Jo, det gør jeg jo. Men jeg skal så have en gældssanering."

"Man har jo stadigvæk lov til at tjene så meget, at man kan leve, ikke? Ellers kan man jo bare sætte sig over i hjørnet og kigge. Så man har lov til at tjene penge, så man kan leve," fortæller han.

Milliardærklub og Bagmandspolitiet

Hvad med de her folk bag virksomheden, Aldo Petersen og milliardærklubben. Bagmandspolitiet var vel på nakken af ham på et tidspunkt? Kender du dem?

"Nej, egentlig ikke. Men jeg har valgt at se på det sådan, at der ikke har været noget på Aldo. Bagmandspolitiet har jo også kigget på mig."

"Det slipper du aldrig for - og det siger heller ikke noget. Da Jesper gik konkurs, så man på, hvem der havde noget med ham at gøre - det havde jeg. Men det siger ikke noget."

"Det her er en børsnoteret virksomhed, der kører ordentligt. Jeg ville aldrig gå ind i en virksomhed, der ikke var ren. Det ville jeg aldrig have noget med at gøre."

"Jeg har altid holdt mig meget på den rigtige side. Jeg gider ikke have noget med myndighederne," fortæller Finn Helmer, der altså nu er tilbage som CEO.

Læs også:

Finn Helmer ny topchef i dansk teknologi-firma

Comx-investor meldes til Bagmandspolitiet

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Nextway Software A/S

    Product Configuration Specialist

    Midtjylland

    Jyske Bank

    Product Owner til ESM

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos