Sure virksomheder angriber Trustpilots ansatte

Trustpilot politianmelder virksomheder for trusler.

Artikel top billede

Kritik og klager over en webbutik kan være svær at håndtere, og for nogle netshops kan frustrationen tage overhånd.

Det mærker man hos Trustpilot, hvor man nu bliver nødt til at politianmelde nogle webbutikker for personlige trusler.

Det er butikker, der er irriteret over vurderinger og kritik, som utilfredse kunder har lagt til offentlig skue hos Trustpilot. Butikkerne har forsøgt at få Trustpilot til at fjerne de negative omtaler. Hvis Trustpilots ansatte har nægtet, er de frustrerede erhvervsdrivende i stedet gået til personligt angreb på den ansatte.

"Vi har i øjeblikket nogle sager kørende - alle med trusler fra udenlandske virksomheder. Vi forsøger altid at tale virksomheden til fornuft først, men i det groveste af eksemplerne, hvor en af vores medarbejdere er blevet truet, er vi endt med at politianmelde virksomheden," forklarer Joakim Ditlev, marketingmanager hos Trustpilot, til MetroXpress.

Medarbejdere i gabestok

I irritation over Trustpilots afvisning af at fjerne negative anmeldelser hænger de ramte virksomheder i stedet Trustpilots ansatte ud med navns nævnelse andre steder på nettet.

Trustpilot opfordrer altid butikker og andre, der er blevet dårligt anmeldt på siden, til at tage til genmæle, så negative anmeldelser ikke står alene. Ifølge sidens regelsæt bliver falske og særdeles grove brugeranmeldelser fjernet.

Trustpilot er dog tidligere blevet anklaget for at lade falske eller udokumenterede anmeldelser ryge gennem filtret.

Anmelder-portalen ønsker ikke at sætte navn på de aggressive virksomheder, da der kan være retslige opgør på vej i de pågældende sager.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

    Burak Cavusoglu

    Netip A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job