Artikel top billede

Stor distributør på rov: Sulten efter flere opkøb

Købet af danske Aurora-Group bliver ikke vores sidste opkøb, lyder det fra svensk distributions-koncern.

Svenske Deltaco AB holder checkhæftet varmt og er klar til nye opkøb i forlængelse af sidste uges køb af den danske accessory-distributør Aurora Group. Konkret har den svenske koncern en stribe nichedistributører i kikkerten som emner for fremtidige opkøb, fortæller Deltaco AB's koncernchef, Siamak Alian.

"Vi har pengene og strategien på plads for flere opkøb i fremtiden, og vi kigger løbende på mellem 20 og 25 små og mellemstore nichedistributører, som alle er aktive på det nordiske marked," siger han til Channelworld.

Siamak Alian peger på produktnicher som eksempelvis overvågning og POS (point of sales) som områder, der kan være interessante for Deltaco. Selskabet er i forvejen til stede på det nordiske marked for periferi-udstyr, mens man så sent som i august i fjor købte data- og tele-distributøren Alcadon.

Han afviser dog, at den svenske koncern har planer om at samle sin nuværende forretning eller fremtidige opkøb til en samlet forretningsenhed. Deltaco vil derimod bevare de enkelte selskaber som selvstændige enheder med hver sin selvstændige strategiske tilgang til markedet.

"Nej, vi vil ikke være som Also, Ingram Micro eller Tech Data. Vores analyse er, at der i øjeblikket sker en modning af markedet, hvor antallet af distributører er på vej ned. Vi vil gerne være en spiller, der bidrager til den konsolidering," siger Siamak Alian.

Koncernchefen ser de bedste muligheder for opkøb blandt distributører med en omsætning på mellem 100 millioner og en milliard svenske kroner.

Differentieringen mellem Deltacos forskellige aktiviteter og selskaber betyder, at man både er til stede på B2B- og B2C-markedet. Det reducerer ifølge Siamak Alian risikoen for investorerne bag den børsnoterede Deltaco-gruppe.

"Som et børsnoteret selskab er vores fokus på stabilitet og at reducere risiko for vores investorer og de øvrige selskaber i gruppen, og vores mål er at skabe en profit på mellem fire til fem procent af vores omsætning," siger Siamak Alian.

Læs mere:

Svensk distributør køber dansk guldæg
Deltaco i svensk storopkøb
Deltaco skal på børsen
Ingram Micro tilbage i Danmark
Also Actebis går med opkøb ind i digital distribution




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere