Artikel top billede

Nordkorea truer verdensfreden: Her er deres mystiske gadgets

Her er ingen Samsung-telefoner. I stedet har Nordkorea udviklet sine egne mærkværdige gadgets.

I det kapitalistiske Sydkorea består livet af lige dele Gangnam Style, store biler og gadgets fra Samsung og LG, mens tristesse, sult og armod hersker hos naboen i nord.

Sådan er den almindelige opfattelse af forskellen på Sydkorea og Nordkorea, som i øjeblikket befinder sig i en dyb diplomatisk krise, der truer med at kaste den koreanske halvø ud i en regulær krig.

Nordkoreas mystiske teknologi

Men hvor det er alment kendt, at Sydkorea er hjemsted for nogle af verdens største teknologiproducenter, er teknologien i det fattige kommunistiske diktatur mod nord knap så kendt.

Den tidligere og nu afdøde leder af Nordkorea Kim Jong Il har tidligere proklameret, at der findes tre slags fjolser i det 21. århundrede: Folk der ryger, folk der ikke sætter pris på musik og folk der ikke kan bruge en computer. 

Vi har derfor taget et kig på den teknologi, der bliver brugt i Nordkorea, og på de næste sider kan du se, hvad vi har fundet frem til.

1. De nordkoreanske ledere elsker amerikanske gadgets

Det nordkoreanske regime er kendt for sin meget aggressive retorik over for USA, og allerede i skolen bliver børn angiveligt opdraget til at hade USA

Men det er dog ikke alt amerikansk, som Nordkoreas leder Kim Jung Un hader.

I april blev han fotograferet, mens han sad ved sit skrivebord med en Apple iMac-computer foran sig, samtidig med at man i baggrunden kunne se plancher med angrebsplaner mod det amerikanske fastland. 

Diktator-daddy elskede også Macs

Kim Jung Uns far, den nu afdøde Kim Jong Il, havde tilsyneladende samme smag, når det kom til computere.

Googles bestyrelsesformand, Eric Schmidt, besøgte tidligere på året Nordkorea. Han havde sin bloggende datter Sophie Schmidt med på turen, og på sin blog fortæller hun blandt andet, at Kim Jong Ils favorit-computer var en 15 tommer Macbook Pro, der i dag er udstillet på hans mausoleum.

Kim Jung-Un har dog ikke kun smag for amerikanske gadgets. Han er angiveligt også en stor fan af den amerikanske basketballliga NBA, og for kort tid siden var den tidligere basketballstjerne Dennis Rodman på officielt besøg i landet, hvor han angiveligt blev venner med Kim Jung Un.

2. Se Nordkoreas Linux-styresystem

Nordkorea har udviklet sit eget Linux-baserede styresystem ved navn"Pulgyn Peulh", hvilket på dansk betyder Røde Stjerne.

Selv om det kun er en meget lille del af den nordkoreanske befolkning, der har en computer, oplyste en russisk blogger tilbage i 2010, at styresystemet kunne købes på gaden i den nordkoreanske hovedstad til en pris på omkring 5 dollar eller knap 30 kroner.

Bruger nordkoreansk kalender

Styresystemet er angiveligt er blevet udviklet efter ordrer fra landets nu afdøde leder Kim Jong Il, og styresystemets kalender starter da også med det år, hvor Nordkorea blev grundlagt af Kim Jong Ils far, Kim Il Sung.

Herudover er styresystemet også udstyret med kopier af programmer fra Micrsofts Office-pakke, populære spil til Windows samt en Firefox-browser.

Når styresystemet starter op, afspiller det desuden en populær koreansk folkesang.

3. Her er den nordkoreanske bærbare

Nordkorea producerer sine egne computere.

Men man forstår godt, hvis de nordkoreanske ledere lader sig fortrylle af Apples computere. For forskellen på en nordkoreansk computer og en Apple-computer lader umiddelbart til at kunne sammenlignes med forskellen på en vesttysk Audi og en østtysk Trabant. 

I 2011 blev en række af disse computere vist frem på nordkoreansk tv, og det drejede sig angiveligt om to forskellige computere til undervisningsbrug, der ifølge amerikanske PC World alle kører den samme software. 

Bærbar i netbook-størrelse

Den ene computer er en bærbar computer i netbook-størrelse med en skærm, der ser ud til at være omkring 7 tommer, mens den anden computer er en mediecenter-lignende computer, der sammen med et tastatur og en mus kan kobles til et almindeligt tv.

Det lader dog ikke til, at computeren rent faktisk er blevet produceret i Nordkorea. Bloggen North Korea Tech har fundet frem til, at en kinesisk producent af discountcomputere ved navn Meng sælger en computer, der minder mistænkeligt meget om den nordkoreanske bærbare computer.

4. Her er Kim Jong Uns smartphone

For få måneder siden offentliggjorde nordkoreanske statsmedier en række billeder, der startede en sand gættekonkurrence i Sydkorea. 

På billedet ser vi den nordkoreanske leder Kim Jong Un sidde ved sit skrivebord med en smartphone liggende foran sig. 

Samsung afviser

I første omgang blev der spekuleret i, om der mon var tale om en telefon produceret af sydkoreanske Samsung.

Men Samsung har afvist, at der er tale om en af virksomhedens telefoner, og ifølge den britiske avis The Telegraph har den sydkoreanske efterretningstjeneste analyseret billedet nøje og er kommet frem til, at der sandsynligvis er tale om en smartphone produceret af taiwanesiske HTC.

5. Se Nordkoreas iPad-dræber

På den årlige nordkoreanske gadget-messe Pyongyang Trade Fair (jep, sådan en findes) blev en helt ny nordkoreansk tablet fremvist. 

Ifølge Wall Street Journal er der tale om en Android-tablet ved navn "Samjiyon", der er produceret af en virksomhed ved navn Chosun Computers.

Efterfølgende er tablet-computeren blevet fremvist i nordkoreansk stats-tv, hvor man kan se, at tabletcomputeren også er udstyret med et aftageligt tastatur. 

6. Solceller skal sikre lys i gaderne

Nordkorea har angiveligt opsat gadelamper med solceller i hovedstaden Pyungyang. Det fremgår af et indslag i nordkoreansk tv, som du kan se herunder. 

Gadelamperne er udstyret med et batteri, der oplades af solpaneler om dagen, så lamperne kan lyse om natten. 

Bloggen North Korea Tech skiver, at Nordkorea er præget af så mange strømafbrydelser, at gadelamperne givetvis vil komme til sin ret i Pyungyang.

Læs også:
 

Google-topmand fortæller om sit mærkelige besøg i landet uden internet 

Computersalg til Nordkorea skaber ballade




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere