Artikel top billede

Nu kommer NemID på mobilen uden Java

De danske banker tester i øjeblikket en ny løsning til NemID uden Java, der også fungerer på mobile platforme.

I sidste uge kunne ComON fortælle om de norske planer for at erstatte Java-login med en webapplikation til BankID. De mange sikkerheds-problemer med Java har fået bankerne til at fravælge teknologien. I Finland har Danske Bank også besluttet at droppe Java til sin netbank og kommer til sommer med en ny version, der er helt fri for Java.

For danske bankkunder bliver der sandsynligvis også mulighed for at gå i banken online uden at bruge det udskældte Java, som ellers er en fast del af NemID.

I Danmark er det stadig nødvendigt at have Java installeret på computeren for at kunne bruge NemID. Men de danske banker tester en løsning, der bruger Javascript i stedet for Java.

"Digitaliseringsstyrelsen og bankerne studerer i denne tid konklusionerne af et forprojekt, hvor en alternativ NemID løsning, som kan fungere på mobile enheder vurderes. Løsningen skal kunne leve op til samme sikkerhedsniveau og have samme brugervenlighed, som vi kender det fra den nuværende NemID-løsning," siger Søren Winge, der er pressechef hos Nets.

En analyse fra sidste forår viste, at det ikke var muligt at overføre det Java-baserede NemID som en separat log-in-løsning til mobile platforme med et sikkerhedsniveau svarende til den aktuelle NemID-løsning på pc. Derfor vil man udvikle en helt ny løsning, der bygger på Javascript.

"Hvis både bankerne og Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at løsningen er den rette, vil de starte et udviklings-projekt, der skal gøre det muligt for borgere at bruge NemID fra mobile platforme, såsom smartphones og tablets," siger han.

Digitaliseringsstyrelsen har tidligere lovet at forprojektet skulle afsluttes i april og kontorchef Cecilie Christensen siger til MetroXpress, at konklusionen er lige på trapperne.

»Vi forventer at have det endelige tilbud på udvikling af en ny løsning klar i morgen, og derefter skal vi tage stilling til, om aftalen kan indgås. Det tegner positivt,« siger Cecilie Christensen til avisen mandag.

Hun forventer, at den Javascript-baserede klient til NemID kan være klar i starten af 2014.

LÆS OGSÅ: 

Banker trætte af bøvl - smider java på porten




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere