Der er nye udbudsregler på vej, der på en lang række områder kan gøre livet nemmere og billigere for it-virksomheder at byde på offentlige it-projekter.
Det skyldes, at EU-Kommissionen, -ministerrådet og -parlamentet i går indgik en politisk aftale om at modernisere EU-udbudsdirektivet, hvilket igen betyder, at den danske udbudslovgivning også vil blive ændret og gjort mere præcis på en lang række punkter.
Det forventes, at der kommer en formel vedtagelse af direktivet i oktober, efter det danske EU-formandskab for nyligt har sat ændringen af udbudsreglerne på dagsordenen.
Det danske arbejde med at "oversætte" direktivet til dansk lovgivning er så småt allerede er i gang, efter regeringen har nedfældet et kommissorium, som vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Hanne Kristensen skal sidde som formand for.
Efter den formelle EU-vedtagelse og det danske lovarbejde forventes de nye udbudsregler at træde i kraft til næste år.
Først de dårlige nyheder
Først og fremmest er det vigtigt at bide mærke i, at den såkaldte bagatelgrænse næppe bliver rykket én eneste euro, selvom flere it-organisationer har plæderet for en hævning fra de nuværende 931.638 kroner for staten, mens tærskelværdien for regioner og kommuner ligger på 1.438.448 kroner.
Her var ønsket en ny bagatelgrænse, der lå på omkring en million euro - svarende til godt 7,5 millioner kroner - da it-projekter hurtigt kan få ben at gå på.
"Det ligger dog ikke i kortene, at tærskelværdierne bliver ændret," siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kenneth Skov Jensen, til Computerworld.
Han peger dog på flere andre områder, hvor udbudsmoderniseringen kan få stor indflydelse for danske it-virksomheder.
Bliver klogere på it-projekter
Det drejer sig blandt andet om, at der tilskyndes til en større dialog mellem offentlig ordregiver og it-leverandørerne allerede tidligt i processen, så ordregiverne kan få en fornemmelse af, hvad markedet har at tilbyde af konkrete løsninger.
Det betyder, at eksempelvis en offentlig myndighed kan få afklaret spørgsmål og blive klogere på mulighederne i bestillingen af et komplekst it-system.
"Der indføres mulighed for teknisk dialog, der svarer til en markedsundersøgelse, hvor de offentlige udbydere kan invitere virksomheder på lige vilkår til at fortælle om, hvad der findes på markedet og sammen blive klogere på, hvad der skal udvikles, inden udbuddet bliver skudt i gang," forklarer Kenneth Skov Jensen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Du skal ikke rode med så mange papirer længere
I det danske kommissorium til den danske udbudslovgivning fremhæves det således også, at Danmark skal kunne anvendes alle udbudsformer - herunder konkurrencepræget dialog.
Den udbudsform bliver kun brugt i stærkt begrænset omfang og senest i det store udbud omkring en sundhedsplatform i Region H og i Region Sjælland til en værdi af en milliard kroner.
Meget mindre papirarbejde
Et andet væsentligt punkt er, at dokumentationskravene sandsynligvis frafalder, hvilket alt andet lige betyder mindre papirarbejde og bureaukratibøvl i udbudsfasen.
"Der kommer forenklinger på dokumentationskravene, så alle leverandører i et udbud underskriver en tro og love-erklæring, hvor det slutteligt kun er den vindende virksomhed, der skal levere al dokumentationen," forklarer Kenneth Skov Jensen.
Samtidig bliver det også klart, at der undervejs i et udbud - herunder et it-projekt - kan foretages kontraktændringer på op mod 15 procent inden for lovens rammer, hvilket eksempelvis gælder ændringer på pris og funktionalitet.
Fremover bliver det også et krav, at leverandørerne afgiver sine bud elektronisk, og dermed slipper en it-leverandør for at samle en eller flere flyttekasser med alskens papirer, når leverandøren ønsker at komme i betragtning til at vinde et offentligt udbud.
Udbud i mindre bidder
Offentlige myndigheder vil også fremover være pålagt til at tænke i, hvordan et udbud kan deles op i mindre bidder, så små og mellemstore it-virksomheder også kan få en bid af kagen i gigantiske it-projekter, der løber op i flere hundrede millioner kroner.
"En opdeling af et projekt skal selvfølgelig ske ud for en saglig og faglig begrundelse, og der kan det jo godt være, at det fortsat vil være smartest at have én stor leverandør, selvom direktivet lægger op til, at små og mellemstore virksomheder i højere grad fremover bliver tilgodeset," fortæller Kenneth Skov Jensen.
Han nævner også, at de offentlige myndigheder fremover kan stille krav om visse miljø-mærkeordninger som eksempelvis Svanemærket, når de køber ind hos både it- og andre leverandører.
ITB: Vi bør gå forrest i EU
I it-brancheforeningen IT-Branchen er dæmpet jubel over udsigten til de nye udbudsregler, selvom de endnu ikke er formelt vedtaget og indført i dansk lovgivning.
Blandt flere ting hæfter IT-Branchen sig ved, at der endelige sker noget på udbudsområdet, og at flere ting går i den rigtige retning.
"For eksempel er der bedre muligheder for dialog, og hensynstagen til mindre virksomheders muligheder for at være med i offentlige udbud," siger Bjørn Borre, chefkonsulent i IT-Branchen.
Han påpeger samtidig, at den danske implementering i høj grad bør gå til grænsen for, hvad EU-direktivet tillader eksempelvis med hensyn til den konkurrenceprægede dialog.
"Ellers får vi ikke intelligente indkøb, når vi går i udbud," vurderer Bjørn Borre.
Han ser gerne, at Danmark går forrest i hele EU, når det kommer til at anvende dialogens vej til afklaring i udbud af komplekse it-systemer.
