Dansk topchef for Just-Eat fratræder

Just-Eats danske direktør, Mads Eriksen, fratræder omgående.

Artikel top billede

(Foto: Carsten Thamdrup Lund)

Just-Eats danske direktør, Mads Eriksen, stopper efter to et halvt år på posten med omgående virkning. Han har sidste arbejdsdag i dag, mandag.

Det sker ifølge selskabet 'efter gensidig aftale,' da parterne i drøftelserne over de seneste par uger er blevet enige om, at Mads Eriksens profil ikke er den rigtige til at lede virksomheden.

Just-Eat styres i dag fra London, hvor en ny topchef, David Buttress, overtog tømmerne i februar.

Ifølge Computerworlds oplysninger er der store ændringer i virksomheden på vej, og det er som led i disse strukturelle ændringer, at den danske direktør nu bliver udskiftet.

Brug for anden profil

Mads Eriksen siger til Computerworld, at der er brug for en anden profil til at lede den danske virksomhed til 'next level', efter han har stået i spidsen for den danske forretning siden foråret 2011.

Parterne har ifølge ham diskuteret fratrædelsen i et par uger.

"Jeg har fået professionaliseret virksomheden og fået gjort den til en sund forretning, men der er nu brug for en anden profil til at tage virksomheden til næste niveau," siger Mads Eriksen til Computerworld.

"Hvad er det, du ikke kan, som den nye chef skal kunne?

"Det er jo ledelsen i England, der afgør, hvilken profil de ønsker, så det må du snakke med dem om," siger han.

Står til rådighed

Mads Eriksen fratræder omgående, men han siger, at han i en periode vil stå til rådighed for den nye chef for den danske forretning, ireren Brian Hickey.

Mads Eriksen overtog posten som direktør for just-eat.dk i sommeren 2011. Virksomheden har siden haft pæn vækst.

Forretningsmodellen er, at Just-Eat modtager et gebyr på cirka 10 procent af prisen, hver gang en af de tilmeldte restauranter modtager en bestilling via portalen.

Det gav i 2012 den danske Just-Eat-forretning en bruttoavance på 64 millioner kroner og et overskud efter skat på 28 millioner kroner, viser regnskabet.

Just-Eat er i dag resultatet af en fusion mellem danske Just-Eat og Foodzoom. Moderselskabet holder til huse i England, og i alt behandles der ordrer for omkring seks milliarder kroner årligt.

Børsnotering på vej

Selskabet har planer om at lade sig børsnotere på børsen i London i løbet af 2014.

Det var planerne om at lade sig børsnotere, der i februar fik danskeren Klaus Nyengaard til at trække sig fra stillingen som topchef, efter han har stået i spidsen for selskabet i den

Det skyldtes, at selskabets bestyrelse ville have ham til at flytte til England for at committe sig langsigtet til selskabets planer, hvor han ellers havde pendlet mellem sit hjem i Danmark og Just-Eat i England i en årrække.

Klaus Nyengaard blev afløst af Coca Cola-manden David Buttress.

Just-Eat har i dag afdelinger i 13 lande og beskæftiger mere end 1.000 ansatte.

Mads Eriksen ved endnu ikke præcist, hvad han skal arbejde med fremover.

"Jeg har et par projekter, som venter derude, men det er endnu for tidligt at sige noget om det," siger han.

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Netcompany A/S

Test Consultant

Københavnsområdet

Gyldendal A/S

CMS-udvikler med lyst til full-stack

Københavnsområdet

Erhvervsakademi København

Specialist med fokus på GDPR og informationssikkerhed (fuldtid)

Københavnsområdet

KMD A/S

Contract & Vendor Manager

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S

Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S