Artikel top billede

Ups: Sådan fik it-mand spærret NemID

It-sikkerhedskonsulenten Henrik Larsson blev temmelig forbløffet, da han fik spærret både nøgleviser og papkortet. Læs hans historie her.

Nets NemID-nøgleviser virker simpelthen ikke godt nok.

Sådan lyder det fra brugeren Henrik Larsson, der til daglig er it-sikkerhedskonsulent og har et hav af it-certificeringer.

Særligt én oplevelse studsede han mildt sagt over, da både hans nøglekort og nøgleviser blev spærret.

Det skete, fordi han ikke havde taget nøglekortet med sig ud af huset - men kun nøgleviseren.

"Jeg havde bestilt nøgleviser netop for at slippe for papkortet, som altid ligger hjemme," forklarer Henrik Larsson til Computerworld.

Gik galt: Spærret
"Nu er det åbenbart sådan, at i nogle specielle situationer kan man kun logge på offentlige hjemmesider, som for eksempel Skat, med nøglekort," lydet det fra it-manden.

Historien er den, at Henrik Larsson tog væk hjemmefra og ville ind på Skats side.

Her bliver han bedt om at bruge koder fra papkortet. Det har Henrik Larsson ikke med, og han tror i øvrigt det er en fejl, da han har en nøgleviser, som han i stedet vil bruge.

Sådan gik det galt: Spærret
Ergo forsøgte han at skifte fra papkortet til nøgleviseren, som han havde med.

"Men det kunne ikke lade sig gøre, og hver gang der blev vist et login med nøglekort, tæller det som et fejlet login, hvis man ikke indtaster en kode fra nøglekortet."

Derfor endte både hans nøgle-papkort og nøgleviser med at blive spærret.

It-mand: Her er min konklussion

Konklusionen er derfor hos it-sikkerhedskonsulenten:

"Man skal altså altid have både nøglekort og nøgleviser med sig. Dette kom som en stor overraskelse for mig og er en stor show-stopper for mig," udtaler han.

Hans største anke er, at informationen omkring nøgleviseren kun nævner, at nøglekortet skal bruges i helt specielle situationer - som at spærre eller bestille en ny nøgleviser eller specielle selvbetjeningsfunktioner som for eksempel at skifte navn eller e-mail-adresse.

Her er henvisning til kilden.

"Der står ingen steder, at man kan komme i en situation, hvor man kun kan logge ind med nøglekortet," lyder det fra Henrik Larsson.

Læs kommentar fra Nets senere her på Computerworld.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere