It-milliardær: Dommedag på vej for Apple

Apple går ned uden Steve Jobs, mener Oracles topchef.

Artikel top billede

Apple kan ikke klare sig uden Steve Jobs, og selskabet lever på en stakket frist.

Sådan lyder det fra Oracles topchef, mangemilliardæren Larry Ellison, der var gode venner med Steve Jobs, som døde i oktober 2011 af kræft.

I et interview med den amerikanske tv-station CBS betegner Larry Ellison Apple-stifteren som 'vor tids Edison, vores Picasso, en utrolig opfinder.'

"Hvad sker der med Apple efter Steve Jobs?," spørger intervieweren, Charlie Rose.

"Det ved vi jo allerede. Vi har jo set Apple uden Steve Jobs," siger Larry Ellison med henvisning til perioden efter Steve Jobs i 1985 blev fyret fra Apple.

Dengang gik det hurtigt stærkt tilbage for selskabet - ikke mindst på grund af en uklar strategi og flakkende satsnings-politik.

Det vendte, kort tid efter at Steve Jobs vendte tilbage til Apple i 1997.

"Vi har jo set Apple med Steve Jobs. Nu vil vi se Apple uden Steve Jobs," siger Larry Ellisson i interviewet, mens hans først fører sin hånd op, dernæst ned.

Steve Jobs fortalte nogle år efter sin tilbagevenden til selskabet, at Apple dengang havde været blot 90 dage fra at gå konkurs. Selskabet blev dengang reddet af Microsoft, der købte Apple-aktier for 150 millioner dollar.

Mange spekulationer

Larry Ellison er langt fra den eneste, der har spekuleret i Apples deroute efter Steve Jobs død. Det kan du læse mere om her.

Faktisk begyndte disse spekulationer allerede, da Steve Jobs' sygdom tvang ham over i en mere tilbagetrukket rolle i den daglige ledelse af selskabet.

Mange analytikere har spekuleret i, at Apple kan klare sig i et stykke tid på det enorme momentum, som Apple opnåede med iPod, iPhone og iPad, men at Apples innovation gradvist vil løbe ud i sandet.

Det vil vise sig med fraværet af nye, innovative produkter i samme klasse som de banebrydende og markedsdefinerende iPod, iPhone og iPad.

Læs også:

Efter Steve Jobs er Apples innovation gået helt i stå

Tidligere Apple-chef: Så elendig er Tim Cook

Apple-stifter: Microsoft bedre til innovation end Apple

Knald eller fald for Apple: Hvor sløjt står det til med innovationen?

Hvor tæt er Apples Tim Cook egentlig på at blive fyret?

Annonce

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S