Open source-pakke sparer storby for 10 millioner om året

I løbet af et halvt år har en europæisk storby sparet 10 millioner på licenser ved at skifte til en ny kontorpakke. Og der er flere penge på vej.

Artikel top billede

I den spanske storby Valencia har it-folk netop lagt den sidste hånd på et projekt, der placerer en ny kontorpakke på regionens offentlige pc'er.

Sidste fredag blev man nemlig færdig med at installere LibreOffice på 120.000 desktop-maskiner i administrationen og på regionens skoler.

LibreOffice er en open source-kontorpakke i stil med Microsofts Office-pakke, men uden licens-omkostninger.

Valencia påbegyndte migreringen i den sidste halvdel af 2012, og det vurderes, at fraværet af licenser allerede har sparet de spanske skatteborgere for små 10 millioner kroner i forhold til den tidligere kontorpakke med lukket kildekode.

Besparelsen på de 10 millioner licens-kroner vil fortsætte hvert eneste år, forventer spanierne.

Det kan man læse på websiden Joinup, der drives af EU-kommissionen.

Giver også frihed

Ud over sparede skattekroner begrundes initiativet med, at den åbne kode giver større frihed.

"Open source giver flere fordele. Vi kan blandt andet tilbyde løsningen på det lokale sprog i regionen, såvel som på spansk. Desuden har vi fået frihed til at ændre eller tilføje i vores software, så den passer bedre til vores behov," fortæller Sofia Bellés, der er embedsmand i regionen.

Kontorpakke-skiftet er en del af et projekt, der skal sænke omkostningerne til software-licenser.

Tilbage i 2005 valgte Valencia-regionen at udskifte Microsoft-styresystemet og installere Linux-distributionen Lliurex på alle skolernes computere.

Det har sparet borgerne over 200 millioner kroner i licenser frem til i dag.

"Installationen af den nye kontorpakke er en del af en regional strategi om at bruge gratis software. Det gør vi for at spare penge, for at booste den lokale it-sektor og for at skabe sikkerhed i administrationens it-systemer," siger Sofia Bellés til Joinup.

Da åben source-produkter ikke kræver betaling for licenser, vil der naturligvis altid være en besparelse på den konto. Omkostningerne til drift og vedligeholdelse kan dog æde dele af disse.

Spanierne er ret begejstrede for open source-software, hvilket du kan læse mere om her.

I Tyskland har man dog fået nok af de åbne kontorpakker: Tysk storby vil tilbage til Microsoft: OpenOffice er for ringe

Læs også:

Region ruller 40.000 nye Linux-maskiner ud

Dansk top-chef: Derfor er open source godt til big data

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28 april 2026 | Gratis deltagelse

    Djøf

    Data Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Senior Network Engineer

    Nordjylland

    Weilbach A/S

    Head of Operations Support

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS