Bookmaker: Her er Steve Ballmers afløser i Microsoft

En populær bettingside har nu sat odds på, hvem der bliver den næste administrerende direktør i Microsoft. Og faktisk er det slet ikke noget dårligt bud på Steve Ballmers afløser.

Artikel top billede

Efter nyheden om Steve Ballmers kommende exit fra Microsoft i fredags ramte nyhedsstrømmen, har der været masser af spekulationer om, hvem afløseren kan blive.

Blandt de navne, som vi selv har bragt på bane her på Computerworld, er de interne kandidater Kevin Turner og Julie Larson-Green og en ekstern kandidat i form af Stephen Elop, der er direktør i Nokia.  

Og skal man tro en bookmakers vurdering, bliver det sidstnævnte, der snart kan forlade Espoo i Finland, hvor Nokia har hovedsæde, og i stedet sætte sig i direktørstolen i Redmond.

Hos Ladbrokes giver Stephen Elop som direktør i Microsoft således kun pengene fem gange igen.

Til sammenligning giver Kevin Turner pengene seks gange igen, og Julie Larson-Green giver indsatsen otte gange igen.

Blandt de andre personer, der optræder på listen hos Ladbrokes, er Paul Maritz fra VMware og en intern kandidat som Kiril Tatarinov, der i dag har Stephen Elops gamle position i Microsoft. 

Apples Tim Cook (som da også er et noget usandsynligt bud) giver pengene hele 100 gange igen hos Ladbrokes.

Derfor giver Stephen Elop god mening

Steve Ballmer er ikke den nemmeste direktør i verden at erstatte.

Han har været administrerende direktør i Microsoft siden januar 2000 og har været en del af Microsoft siden 1980, hvor han blev ansat af Bill Gates som blot nummer 30.

Canadieren Stephen Elop er dog heller ikke hvem som helst.

Han har snart været administrerende direktør i Nokia i tre år, og selv om Nokia fortsat må betegnes som et selskab i krise, må man huske på, at det var endnu mere i krise, før Elop trådte til.

Stephen Elop kom fra en stilling i Microsoft, hvor han blev ansat i 2008 som øverste chef for Microsofts Business Division.

Han gjorde det helt fornuftigt i den stilling og har bevaret det gode forhold til Microsoft med Nokias satsning på Windows Phone.

Da han allerede kender alt til Microsoft-koncernen, vil han relativt nemt kunne tage over efter Ballmer, selv om han kommer udefra.

Hvis man skal være rigtig spekulativ, kunne man måske endda forestille sig, at Microsoft ved samme lejlighed købte Nokia, så det blev til en mindre division i Microsoft.

Stephen Elop har tidligere været ansat i Juniper, Adobe og Macromedia. Han har en bachelor i computer engineering og ledelse fra McMaster University i Hamilton, Ontario.

Fødselsattesten hedder 31. december 1963 i Ancaster, Ontario, Canada.

Stephen Elop er måske slet ikke noget dårligt bud på en ny direktør i Microsoft.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Derfor giver det god mening at skifte Steve Ballmer ud nu

Annonce

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet søger to erfarne IT-arkitekter

Region Sjælland

Statens IT

It-medarbejder til sårbarhedshåndtering

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

DevOps engineer til dataanalyse i PET

Københavnsområdet

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S