Derfor giver det god mening at skifte Steve Ballmer ud nu

På trods af gode regnskaber gennem flere år er Steve Ballmer snart fortid i Microsoft. Se her, hvorfor det giver god mening.

Artikel top billede

ComputerView: Der er gode grunde til, at Microsofts Steve Ballmer stopper efter lang og tro tjeneste.

Software-giganten er nemlig på vej i en helt ny retning, og her er Ballmers barnetro på pc'en og på Windows en hæmsko.

Det er dog ikke på grund af regnskabstallene, at den karismatiske topchef i Redmond-butikken bliver sat på bænken.

Faktisk ser Microsofts regnskabstal ganske gode ud.

I 2012 blev der leveret en omsætning på 427 milliarder kroner og en nettoindtægt på 134 milliarder kroner.

Ballmer og hans tropper har således et ganske stort og grønt tal på bundlinjen.

Og det er reglen fremfor undtagelsen, hvis man ser på regnskaberne i de sidste 10 år.

Siden 2003 er seks år endt med en vækst på tocifrede tal, og kun i 2009 var der et lille minus på tre procent.

Hvilket næppe er enestående set i lyset af, at det var år ét efter finanskrisen.

Ud fra de officielle regnskabstal tjener Microsoft penge, og firmaet vokser. De små 100.000 ansatte formår at skabe et sundt selskab.

Et par dråber malurt i regnskabs-bægeret er der dog.

Eksempelvis Windows RT og Surface RT. Her har firmaet indkasseret en lussing, der har kostet cirka fem milliarder kroner.

Her er Ballmer dumpet, men set i en større sammenhæng, er der tale om et beløb, som Microsoft kan leve med.

Hård mobiltid

På Windows 8- og mobilområdet står der også meget på spil for Microsoft, og det er ikke gået helt så stærkt, som Microsoft (og partneren Nokia) måske havde forventet.

Windows Phone så dagens lys i 2010, men har kun formået at sætte sig på et par procent af smartphone-markedet, mens Android med cirka 80 procent og Apple med omkring 15 procent deler den kage.

Også søgemaskinen Bings succes kan diskuteres, men på de store kerneområder, som kodefabrikken traditionelt har krammet på, tjenes der gode penge.

Det gælder eksempelvis server, Office, underholdning, online-services, forretningssoftware. Det kan Steve Ballmer. Ingen tvivl om det.

Windows 8-salget går måske også lidt langsommere end forventet, men i det regnestykke bliver man nødt til at tage Windows 7 med, og det er en bragende succes for Microsoft. Igen et plus til Steve Ballmer.

Skiftet ud i toppen

Bundlinjerne peger således i Steve Ballmers favør, men Microsoft befinder sig ganske givet i en periode, hvor forretningen skal ændres fra et traditionelt software-firma til cloud-baseret selskab.

En markedsændring, der er tung i en stor forretning. Og det er nok her, at skoen trykker for alvor.

Microsoft har allerede valgt at sige farvel til en stribe af personer i den gamle garde, som Ballmer har stået i spidsen for gennem flere år.

Windows-bossen Steven Sinofsky blev arbejdsløs for et år siden

Før Steven Sinofsky smuttede Windows- og online-manden Kevin Johnson til Juniper Networks, Office-chef Stephen Elop røg til Nokia, mens Ray Ozzie, den software-guru, som Bill Gates udpegede som Microsofts store tænker, startede sit eget projekt.

Og her er vi nok ved at være ved sagens kerne.

Topfolkene omkring Steve Ballmer er enten blevet fyret, eller også er de forsvundet en efter en.

Pc-æraen, som disse folk har været med til at bygge op med licens-baseret software, er ved at være forbi til fordel for cloud-baserede tjenester, der lejes af brugerne og virksomhederne.

Et tegn på, at der skal ske noget nyt med Microsoft, som længe har malket de to samme cash-cows: Windows og Office.

Tid til en ny mand

Den forvandling, som Microsoft står overfor, er gigantisk og fundamental anderledes end tidligere.

Derfor er Steve Ballmer ikke længere den rigtige mand i spidsen for virksomheden.

Det samme signal sender aktiemarkedet i forbindelse med meddelelsen om Ballmers exit

I de seneste par år, har kursen ligget helt stabilt på mellem 25 til 30 dollar per aktie. Der har været god indtjening, men ingen visioner om at ændre forretningsmodellen synderligt.

Men nyheden om Ballmer afgang sendte aktiekursen i vejret med ni procent.

Aktionærerne viste således tydeligt, at de også er klar til en ny mand i spidsen for Microsoft.

Steve Ballmer har siden 1980 været en del af Microsoft. Han blev ansat af selveste Bill Gates som blot nummer 30 i selskabet, lyder historien. Steve Ballmer har været CEO i Microsoft i 12 år, og det er lang tid i en verden, der forandrer sig med it-branchens hast.

Også derfor er der behov for nye tanker i Microsoft. En der fortstår nye trends, og en som ikke hænger fast i fortiden.

På baggrund af de gode resultater er der tale om en kontrolleret tilbagetrækning, så den helt rigtige mand kan blive placeret bag Microsoft-roret.

Læs også:
Da Ballmer gik ud, gik aktiekursen op

Steve Ballmer trækker sig fra Microsoft

Derfor er rygter om Ballmers fyring det rene vrøvl

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse