Omsætnings-boom på apps til Android: Her er forklaringen

Nye tal viser, at omsætningen på markedet for apps til Android stiger voldsomt. Det er der en bestemt forklaring på.

Artikel top billede

Android-platformen bumler derudad og æder mere og mere af markedet, så denne platform nu er oppe på en markedsandel på 79 procent, mens iOS ligger på omkring 13 procent i den seneste opgørelse fra IDC. 

Indtil vider har mange app-udviklere dog haft mest fokus på iOS, fordi det har været opfattelsen, at det er lettere at tjene penge på apps til den platform.

Det billede kan meget vel være på vej til at ændre sig.

I en ny opgørelse fra ABI Reasearch
kan man læse, at markedet for Android-apps i år vil nå op på omkring 39 milliarder kroner på verdensplan.

Men man skal ikke tro, at det forholdsvis høje tal betyder, at brugerne af Android-produkter pludselig bliver helt vilde for at betale penge for deres apps.

Omsætningen stammer nemlig i høj grad fra eksempelvis markedsføring via apps, lyder det det fra ABI Research.

Ikke desto mindre er der stadig tale om næsten en fordobling af omsætningen i forhold til sidste år.

"Apples iOS er stadig foran alle de andre operativsystemers omsætninger med en betydelig margin; men det store antal Android-smartphones, der er i brug, gør indhug i Apples føring på dette marked. I år vil Android-smartphones blive sendt på markedet med en faktor tre i forhold til iPhone," lyder det fra ABI Research.

Analysefirmaet forklarer, at annoncering på Android-platformen, der bygger på Googles teknologier, er en fordel i forhold til iOS, ligesom det også taler til Androids fordel, at man på denne platform har mulighed for såkaldt operatør-billing, når der handles apps, hvorimod man på iOS skal oprette sig med et kreditkort hos Apple.

Det gælder ikke mindst i forhold til fremadstormende markeder som Latinamerika og Asien og Stillehavet.

Her er app-udviklernes holdning

Selvom Android altså bevæger sig i en fornuftig retning set med app-udviklernes øjne, har en ny undersøgelse fra Forrester netop vist, at iOS fortsat er den platform, man først fokuserer på, når nye apps skal programmeres.

Forrester-undersøgelsen blandt flere end 1.600 softwareudviklere i Nordamerika og Europa viser, at 35 procent af udviklerne har iPhonen som deres førsteprioritet, når der skal udvikles løsninger.

27 procent af udviklerne vil i første omgang satse på Android-platformen.

Microsofts Windows RT er sammen med BlackBerry og Samsungs Bada-styresystem de platforme, udviklerne udviser mindst interesse for.

Et app-marked i vækst

Forrester har tidligere vurderet, at det samlede marked for applikationer til smartphones og tablet-pc'er vil omsætte for 210 milliarder kroner i 2015.

Det store spørgsmål er så, hvilken platform det er nemmest at tjene penge på som app-udvikler?
 
Baseret på en række officielle udmeldinger fra Apple, Google og Microsoft samt tal fra telemarkedet har finansmediet Forbes for nylig regnet sig frem til, at udviklerne hos Apple i gennemsnit tjener 4.000 dollar per app, mens det hos Google er 1.125 dollar og Microsoft 625 dollar.

Tallene dækker dog over, at nogle få apps har en meget høj omsætning, mens rigtig mange apps har en mere beskeden omsætning.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

App-udviklerne: Denne platform er bare den vigtigste

Disse 5 apps gør din smartphone smartere

Se tallene: Så meget tjener du i gennemsnit på en app

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S