Artikel top billede

Stor og stolt CMS-succes vil generobre Danmark

Udviklerne bag en af Danmarks største CMS-succeser vil knække en nedadgående kurve. Spørgsmålet er om, der stadig er plads til dette system?

Selv om indholdsstyringssystemet TYPO3 oprindeligt er udviklet af danskeren Kasper Skårhøj, har systemet i de senere år bevæget sig væk fra kongeriget.

Både kodeudvikling og udbredelsen er nemlig langt større syd for grænsen end i Danmark.

Men det vil to danske udviklere nu lave om på, for i Danmark kan vi nemlig noget, som tyskerne ikke kan:

Brugervenlighed og design.

De to herrer står nu i spidsen for udviklingen i det verdensomspændende open source community. Både udvikling af brugeroplevelse, design og teknik er på vej tilbage til landet efter et ophold i den tysktalende del af Europa.

"TYPO3 har længe haft et problematisk image som et tungt og kompliceret system, som har været en konsekvens af udviklingen i Tyskland," siger Rasmus Skjoldan, som sammen med Aske Ertmann styrer systemet.

"Det er en fornøjelse at tage TYPO3-udviklingen tilbage til landet, hvor det hele startede. I dag sidder vi i København og planlægger brugeroplevelsen af softwaren," fortsætter han.

Helt ny kode

TYPO3 er i gang med at få en alvorlig kodeoverhaling, og selv om den strategiske planlægning er på vej tilbage til udgangspunktet, så er open source-miljøet et grænseoverskridende projekt.

For seks år siden besluttede udviklerholdet bag systemet sig for at udvikle en helt ny og moderne version af programmet. Det resultat er ved at se dagens lys i TYPO3 Neos, der er ved at være klar i en beta-udgave.

"Ud over Danmark har vi har udviklere mange andre steder i verden, eksempelvis i Indien, USA, Tyskland og Holland", fortæller Aske Ertmann, som koordinerer en stor del af programmeringen af den næste, komplet omskrevne version af systemet.

Interne stridigheder

Vejen til en ny udgave af TYPO3 har været lang og hård.

"Det er svært at følge efter en succes, som den første udgivelse var. Der har også været store uenigheder i community'et omkring alt fra teknologivalg til den overordnede produktstrategi," siger Rasmus Skjoldan.

En af grundene til, at arbejdet har tage så lang tid er udviklerne har besluttet sig for først at bygge et nyt applikations-framework. Med andre ord er der bygget en ny platform til indholdsstyringen.

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi undervejs har skrottet store mængder kode og design. Det nåede simpelthen at blive forældet undervejs i processen."

I TYPO3 Neos er der blandt andet lagt vægt på styring af indhold i forskellige kanaler, eksempelvis på mobilen. Desuden er en nemmere håndtering og enklere veje til at genbruge indhold blevet prioriteret.

Også redigering og visning af indhold, før det publiceres, har været i fokus i den kommende version.

Presset til nytænkning

Selv om TYPO3 har en historie, der strækker sig helt tilbage til 1998, og kan prale med 500.000 websider, der bruger systemet, er fornyelse en nødvendighed.

I forlængelse af at indholdsstyringssystemer som Drupal og Wordpress er blevet mere populære, har TYPO3 mistet terræn. Men selv om der har været modvind på webstierne, har folkene ikke mistet gejsten.

"Det har været sundt for os at være lidt presset af konkurrenterne. Det har skabt et miljø i TYPO3 community'et, hvor vi igen kan være nytænkende og kreative," siger Rasmus Skjoldan.

Og med den nye version skal det tabte vindes tilbage.

"Vi mener klart, at vi har en god chance for igen at udbrede TYPO3. Især i enterprise-markedet hvor integrationsmulighederne i TYPO3 er rigtig stærke."

Læs også:

Stort dansk CMS sendes i skyen: Giver helt nye vilkår for de ansatte

Open source-CMS'er har alvorlige sikkerhedsproblemer

Derfor er dit CMS pivåbent

Her er de mest populære CMS'er i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere