Her er Microsoft og IBM i hård nærkamp - Google er jokeren

Et af de mest fremadstormende it-markeder domineres af Microsoft og IBM, mens Google nu for alvor begynder at røre på sig nu.

Artikel top billede

Microsoft, IBM, Jive og Salesforce udråbes til markedsledere inden for social software til virksomheder i en ny Magic Quadrant-rapport fra Gartner. 

I rapporten fremhæves de forskellige leverandøres styrker og svagheder på et marked, der er inde i en rivende udvikling og opnår pæne vækstrater, men hvor man også må sige, at der fortsat er en pæn del hype, man som it-indkøber skal forsøge at luge ud i.

Gartner skriver, at det bliver sværere og sværere for leverandørerne at konkurrere på basal funktionalitet som eksempelvis dynamiske profiler, aktivitetsstrømme og beskeder - og at der må forventes at finde en del konsolidering sted i den kommende tid, hvor udviklingen på markedet vil fortsætte med høj fart.

Gartner skriver blandt andet i rapporten:

"Købere bør derfor forblive påpasselige. At vælge det rette produkt handler ikke om at sammenligne funktioner."

"Købere er nødt til at forstå prioriteringerne i deres virksomheder, og hvad succes betyder i forhold til de specifikke omstændinger; forstå behovet for at skabe overensstemmelse mellem understøttelse af samarbejde og dagligdagens arbejde; og at tage højde for behovet for at trække individuelle brugere væk fra gamle vaner eller passiv modstand."

Microsoft og IBM i nærkamp

Gartner vurderer, at det er Microsoft og IBM, der er ledere på markedet.

Om Microsofts styrker skriver Gartner blandt andet, at SharePoint har et bredt udvalg af funktioner, mens Yammer har høj brugervenlighed:

"Før-integration mellem SharePoint og Yammer forbedres, mens specielt Yammer er ved at blive et ‘sociale lag' på tværs af andre Microsoft-produkter (for eksempel Office 365, Dynamics og på sigt Lync/Skype og Outlook/Exchange)."

Microsofts SharePoint er en særdeles populær løsning blandt danske virksomheder, men også denne platform har svagheder, vurderer Gartner.

"Microsoft skal gøre mere for at skelne mellem SharePoints og Yammers roller; det skal også fjerne overlappet og kompleksiteten i udrulninger og i brugen, når de anvendes sammen, og samtidig undgå huller, når SharePoint eller Yammer udrulles hver for sig."

Om IBM's evner som leverandør af social software skriver Gartner, at Connections sammen med produkter som Sametime, Notes og Domino også giver mange muligheder, at IBM har en klar strategi i forhold det sociale, og at virksomheden har: 

"... udviklet et program ved at kombinere sin ekspertise i services, konsulentbistand og teknologi-implementering for at hjælpe kunder i forskellige industrier med at skabe sociale forretningsstrategier og tage sociale teknologier til sig."

På den negative side får IBM til gengæld et par ord med på vejen om kompleksitet, for selvom Big Blue fortsætter med at investere i Connections og føje nye funktioner til, så "kan der gøres mere for at strømline brugeroplevelsen, når man anvender Connections sammen med andre IBM-produkter."

Hvad med Google?

Google er som noget nyt med i denne Magic Quadrant fra Gartner og markeres som en visionær leverandør for de cloud-baserede løsninger og værktøjer, man får med Google Apps for Business.

"Google arbejder med en attraktiv vision for en brugercentreret, cloud-baseret mobilplatform med omfattende kapaciteter, der rækker lige fra email, kalendar og filsynkronisering til en browserbaseret kontorpakke og simple muligheder for site-publisering."

Gartner peger dog også på Google Apps for Business kun udgør en meget lille del af den store Google-forretning, og at Google fortsat skal arbejde med sin troværdighed som en leverandør til virksomheder. Samtidig skriver analysefirmaet:

"Fordi Google-applikationer fungerer anderledes end det, de fleste mennesker er vant til, kan Google-udrulninger være meget polariserede."

"Nogle medarbejdere elsker dem, nogle er ligeglade, og nogle har det det meget dårligt med dem. Organisationer, der benytter Googles produkter, skal være i stand til at håndtere forandringer og en potentiel splittelse."

Du kan læse om de andre markedsledere, udfordrerne, nichespillerne og de visionære i Gartners raport, som du finder her.

Teknologi skal implementeres med omtanke

Gartner har i øvrigt tidligere vurderet, at succesraten for initiativer med samarbejds-teknologi er helt nede på blot 10 procent.

Det hænder nemlig alt for ofte, at tiltag med social software i virksomheden fejler, selvom teknologierne er smarte og rummer et kæmpe potentiale for at forbedre virksomhedens produktivitet og innovation.

Årsagen er ifølge Gartner blandt andet, at man glemmer at sikre, at formålet med det nye tiltag er tydeligt, og at man ikke formår at skabe den nødvendige motivation hos medarbejderne.

Hvis man griber de sociale projekter an på en bestemt måde, mindskes risikoen for fiasko dog - læs mere om det her.

Læs også:

Du køber ny smart it - men får slet ikke nok ud af det

Derfor vælger store kanoner SharePoint som CMS

Annonceindlæg fra Conscia

Internettets smutveje er smarte – men hvad gør I for at sikre dem?

Det er fristende at spare tid med lækre internetapps og GenAI. Men pas på. Uautoriseret brug risikerer at underminere hele forretningsgevinsten.

Politiets Efterretningstjeneste

DevOps Softwareudvikler i PET

Københavnsområdet

Region Midtjylland

License Manager med blik for overblik

Midtjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job