Artikel top billede

Du køber ny smart it - men får slet ikke nok ud af det

Der investeres kæmpe-summer i en af tidens hotteste it-trends. Desværre giver investeringerne alt for sjældent gevinst.

Læs også:

It-forsker: Sådan kan it ødelægge dit firma

Collaboration. Social software. Samarbejdssystemer.

Det er betegnelserne for en af de hotteste it-trends i disse år, hvor ikke mindst emailen får på puklen for at være lidt for gammeldags en måde at kommunikere og samarbejde på i en virksomhed.

Hvor emailen ikke altid kan sikre den tilstrækkelige produktivitet hos medarbejderne, skulle de nye samarbejdsløsninger gerne være løsningen på netop den problematik.

Desværre sker det alt for ofte, at tiltag med social software og collaboration fejler, skriver rådgivningsfirmaet Gartner.

Selvom de fleste organisationer i dag tager sociale teknologier i brug, slår en stor del af dem Gartner fejl, fordi man følger en 'provide and pray'-tilgang.

"Med denne provide and pray-tilgang gives der adgang til en social collaboration-teknologi, hvorefter der bedes til, at der kommer noget godt ud af det som skabelsen af et community og interaktion mellem deltagerne, hvilket naturligvis giver forretningsværdi."

Ifølge analysefirmaet er succesraten for denne typer initiativer helt nede på blot 10 procent.

Her går det galt

Årsagen til dette knap så heldige billede er ifølge Gartner, at man ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på at sikre, at formålet med det nye tiltag er tydeligt, og at motivationen dermed mangler.

Risikoen for fejlslagne investeringer i samarbejdssoftware blev også beskrevet før påske af Dr. Carsten Sørensen, der forsker og underviser i it og innovation ved London School of Economics and Political Science.

"Jeg vil advare imod, at man tror, teknologi gør ret meget i sig selv," sagde Carsten Sørensen med henvisning til, at mange nu er på udkig efter emailens afløser.

Her ligger der et stort potentiale

Carsten Sørensen mener dog samtidig, at der ligger et kæmpe potentiale i at tage samarbejdssystemer i brug i virksomhederne, hvis man bare gør det på den rigtige måde.

"Teknologierne giver dig evnen til lynhurtigt og på en meget fundamental måde at lave algoritmer for alt muligt, så du kan komme i kontakt med folk, der kan hjælpe dig med det problem, du har lige nu og her. De kan virkelig skabe synergi."

Gartners udtalelse om en succesrate på blot 10 procent er baseret undersøgelsen af sociale tiltag i flere end 1.000 organisationer.

Det har også ført til identificeringen af, hvad der typisk går galt.

En af de ting, man ifølge Gartner skal sikre sig, er at medarbejderne kan se for sig, hvorfor de skal bruge tid og energi på at udnytte de nye teknologier.

I selve målsætningen med det sociale tiltag skal man desuden kunne vise det forretningsmål, man sigter efter.

Læs også:

It-forsker: Sådan kan it ødelægge dit firma




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere