Ramt fire gange på halvt år: Erhvervsdatabase i knæ

Det meget brugte erhvervssite, der ellers er døbt virk.dk, virker ikke. Og det er langt fra første gang. "Bagvedliggende system" driller.

Artikel top billede

"Driftsmeddelelse

Grundet problemer med bagvedliggende systemer fraråder vi ændringer af virksomhedsoplysninger i øjeblikket.

Vi beklager ulejligheden."

Sådan lyder det i skrivende stund på erhvervsdatabasen virk.dk.

Virk.dk virker ikke

På trods af navnet virk.dk er det langt fra første gang, at erhvervsdatabasen ikke virker.

Den 22. august 2013 under overskriften "Stor dansk erhvervssite ramt af totalt nedbrud" blev det meddelt, at sitet var midlertid ude af drift.

En login-løsning drillede, hed det.

Den 30. maj 2013 kunne Computerworld imidlertid fortælle: "Centralt erhvervsregister i alvorlige problemer igen".

"Der er i øjeblikket problemer med et bagvedliggende system, der gør, at selskabsoplysninger ikke er opdateret. Dette betyder, at visse offentliggjorte ændringer og regnskaber ikke vil være tilgængelige på CVR.dk," hed det dengang.

Ordet "igen" i Computerworlds artikel den 30. maj 2013 henviste blandt andet til den 30. april 2013, hvor overskriften var "Årsag ukendt: Centralt offentligt data-site lammet".

"Der er i øjeblikket problemer med et bagvedliggende system, der gør, at data på CVR.dk ikke er opdateret siden d. 24/04-2013," hed det dengang på sitet til de mange brugere.

Kæmpe nedbrud i 2012

Tilbage i april 2013 henviste Computerworld i øvrigt til et 16 dages langt nedbrud på sitet. Det var dog ikke i 2013, men i november 2012.

Erhvervsstyrelsen, der står bag sitet, har per mail sendt følgende kommentar til de nye problemer.

"Problemerne med at opdatere virksomhedsoplysningerne på Virk.dk, skyldes at vi har problemer med kommunikationen mellem nogle af vores bagvedliggende systemer."

"Vi arbejder naturligvis benhårdt på at få løst problemerne hurtigst muligt, så det igen bliver muligt at opdaterer virksomhedsoplysningerne via Virk.dk," skriver chefkonsulent Dan Lings fra Erhvervsstyrelsen til Computerworld.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S