Skat genopslår it-jobs: Ansøgere har for høje lønkrav

Skat har måtte genopslå flere it-stillinger, da ansøgerne blandt andet har haft urealistisk høje lønkrav.

Artikel top billede

Hos Skat har man i de seneste par måneder opslået 16-17 it-stillinger. Men faktisk har to-tre stillinger måtte genopslås.

Det oplyser CIO Jan Topp fra Skat til Computerworld.

"Det skyldes en kombination af flere faktorer, blandt andet at der ikke lige var det rigtige match," forklarer han.

Svipsere om lønafstemning

Rent fagligt var der dog ikke en mangel, men omkring lønafstemning var der nogle få svipsere i forhold til kandidaternes forventede lønkrav.

"Det er en god idé, når man søger den slags stillinger, at man orienterer sig i statens lønrammer," udtaler han og forklarer, at enkelte ansøgere simpelthen havde alt, alt for høje forventninger til, hvad de kunne få i løn.

Derudover har processen også gået på at finde kandidater med rette menneskelige og personlige egenskaber, der vil passe ind på holdet.

Nye spidskompetencer

I øvrigt kommer nyansættelserne efter naturlig udskiftning, hvor en række medarbejdere hos Skat har fundet nye udfordringer samtidig med behovet for at tilføre nye spidskompetencer.

"Det har været en naturlig proces, hvor dygtige medarbejdere hos os har fundet nye udfordringer, og hvor vi skal finder nye spidskompetencer til opgaverne," forklarer CIO'en.

En af de stillinger, som er blevet genopslået, er en stilling som it-arkitekt.

Lønnen hos it-giganter - og andre

Tidligere har Computerworld i øvrigt kigget på lønnen en stribe forskellige steder.

Hvert år laver vi således en løn-undersøgelse. Her melder alle it-folk selv ind, hvad de får - til gengæld får man så oplyst, hvad gennemsnitslønnen er hos andre.

Det kan du læse mere om her.

For efterhånden nogle par år siden søgte Computerworld aktindsigt i lønnen hos kommunale, regionale og statslige it-chefer.

Det kom der en serie artikler ud af, som sikkert har givet de lavest lønnede gode forhandlingskort på hånden - men måske givet de højeste lønnede mindre gode kort på hånden til næste forhandling.

Løn hos it-giganter

Endelig har Computerworld også kigget på lønnen hos danske it-giganter som Microsoft Danmark A/S, Cisco, Google Danmark og Oracle.

Efter at have drøftet fremgangsmåden med regnskabsekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet, sammenholdt vi udgiften "Gager og løn" i regnskabet med antal ansatte.

For på den måde at få en slags indikator på lønniveauer - især er metoden god til at belyse eventuelle lønstigninger eller lønnedgang i en virksomhed over tid.

Men også lønniveaet på tværs af virksomheder kan måske også sætte nogle tanker igang.

Her kan du læse mere om virksomhedernes lønudgifter - divideret med antallet af ansatte.

Hos Microsoft var beløbet 990.291 kroner per ansat, mens det tilsvarende tal for Google Danmark er hele 1.342.857 kroner per ansat.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | København

Datacenterstrategi 2026

Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

Sikkerhed | Aarhus C

Identity Festival 2026 - Aarhus

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

Sikkerhed | København S

Roundtable: Sådan forbereder du virksomheden på næste trusselsbillede

Verden er i opbrud. Voldsomme geopolitiske forandringer, fortsat krig i Europa og konstante cyberangreb stiller helt nye krav til danske virksomheder. Trusselsbilledet ændrer sig fra uge til uge - og det kræver både politisk forståelse,...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job