Derfor er det (næsten) umuligt at stoppe mail-kaos

Et samarbejdssystem kan bidrage med meget godt til virksomheden, men man begår en stor fejl, hvis man tror, at det kan erstatte e-mailen.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Det kan godt være, at mange virksomheder i stor stil investerer i samarbejdssystemer og social software - blandt andet fordi e-mailen i en række sammenhænge er en for gammeldags måde at kommunikere på og kan være lidt af en tidsrøver.

Det er bare ikke ensbetydende med, at medarbejderne så rent faktisk bruger mindre tid i mail-systemet eller på at lede efter information, skriver Forrester-rådgiver Philipp Karcher i et blogindlæg. 

"Måske vil sociale teknologier på sigt fintune deres motorer til indholds-anbefalinger, og nok mennesker vil tage platformene til sig til, at vi stoler lige så meget på dem, som vi stoler på vores indbakker til vigtige beskeder. Men der er vi ikke helt endnu," skriver han.

"Social er i dag et supplement, ikke en erstatning af e-mail. Medarbejderne i de mest modne sociale virksomheder tjekker stadig deres deres indbakke først og aktivitets-strømmene sekundært," forklarer Phillipp Karcher.

Masser af støj i dagligdagen

Forrester-rådgiveren beskriver udviklingen således:

"Social fortrænger nogle interaktioner, der er ineffektive over e-mail, men overordnet set introducerer det flere beskeder, som medarbejderne skal gennemgå."

Phillipp Karcher skriver dog samtidig også, at det ikke nødvendigvis er en negativ ting, da virksomhederne i høj grad også investerer de sociale teknologier for at øge samarbejdet i organisationen.

"Hvis en organisation skal være konkurrencedygtig, kan den ikke bare have en masse mennesker, der sidder og kigger på e-mails og sender hinanden e-mails bare for at vise, at de har gjort noget"

Men mens det eksempelvis bliver lettere at finde frem til kolleger, der kan hjælpe med bestemte opgaver, og at deltage i relevante diskussioner og videndeling, så giver samarbejdssystemerne også en ny udfordring: 

"E-mail har et lavt støj-signal, men social er endnu mere støjende. Faktisk viser Forresters data fra undersøgelser, at sammenlignet med medarbejdere, der ikke benytter sociale medier i virksomheden, så bruger dem, der gør, faktisk mere tid af deres typiske arbejdsdag på at lede efter information."

Forrester skriver, at det ikke er ensbetydende med, at man er mere ineffektiv, for det er snarere et udtryk for, at kommunikationen og videndelingen er forbedret.

Derfor kan e-mailen være et problem

Rådgivningsfirmaet McKinsey har tidligere vurderet, at virksomheder kan øge vidensarbejderes produktivitet med 25 til 30 procent ved at tage moderne samarbejdssystemer og sociale teknologier i brug.

It- og innovationsforsker Casten Sørensen fra London School of Economics and Political Science har i en artikel på Computerworld beskrevet problemstillingen således:

"Hvis en organisation skal være konkurrencedygtig, kan den ikke bare have en masse mennesker, der sidder og kigger på e-mails og sender hinanden e-mails bare for at vise, at de har gjort noget, selv om det i virkeligheden ikke er vigtigt."

"Problemet er, at det tager vores opmærksomhed fra bolden. Vi kigger for meget væk fra bolden og bruger for meget tid på de e-mails," har han udtalt. 

Carsten Sørensen har et bud på, hvorfor vi bliver ved med at sende så mange cc-mails til hinanden, når det forstyrrer og dermed går ud over produktiviteten.

Men selv om det vrimler med smarte samarbejdssystemer og ny it, der kan øge produktiviteten, kan det også ende med at gøre dig mere ineffektiv og bremse innovationen, har han advaret.

Man kan dog, ved at lægge den rette strategi, optimere gevinsterne ved social software i virksomheden. Find inspiration til det arbejde her.

Læs også:

It-forsker: Sådan kan it ødelægge dit firma

Derfor bombarderer dine kolleger dig med cc-mails

Her er emailens svagheder: Kan gå ud over dit firma

Sådan får du succes med sociale medier i dit firma

Du køber ny smart it - men får slet ikke nok ud af det

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S